Du bliver også ramt: Euro 7 sætter grænser for bremsestøv og dækslid

Når Euro 7 træder i kraft fra november 2026, gælder grænserne ikke længere kun udstødning. EU har for første gang sat numeriske krav til hvor mange partikler en bils bremser og dæk må afgive, og kravene rammer alle nye biler. Også elbiler og hybrider.

For personbiler bliver grænsen for bremsepartikler sat til 3 milligram pr. kilometer for rene elbiler og 7 milligram pr. kilometer for de fleste biler med forbrændingsmotor, oplyser Europa-Parlamentet om den politiske aftale fra december 2023. Forordningen er sidenhen vedtaget som EU-forordning 2024/1257 og indføres i flere etaper.

Elbiler er ikke længere fritaget

Tidligere emissionsregler ramte stort set kun udstødning, og elbilen gik derfor fri. Den logik holder ikke i Euro 7. Bremsestøv og partikler fra dækslid kommer fra al kørsel, uanset om bilen kører på strøm eller benzin, og elbilernes ekstra vægt fra batteripakken kan øge belastningen på bremser og dæk.

Reglerne betyder, at producenterne skal udvikle bremsesystemer, der støver mindre, og dæk der slider mindre. For elbiler er bremseslid typisk lavere, fordi rekuperation overtager en del af opbremsningen, men kravene gælder dem på samme måde som andre biler.

Batterier skal holde i mindst fem år

Euro 7 introducerer også minimumskrav til, hvor godt en elbils batteri må falde i kapacitet over tid. Personbiler skal beholde mindst 80 procent af den oprindelige kapacitet efter fem år eller 100.000 kilometer, og 72 procent efter otte år eller 160.000 kilometer, fremgår det af aftalen. For varevogne er kravene lidt lavere, 75 procent efter fem år og 67 procent efter otte år.

Det er en form for forbrugerbeskyttelse, der især får betydning på det brugte marked, hvor køberen i dag har svært ved at vurdere, hvor meget liv der er tilbage i batteriet.

Stramninger i flere etaper

Kravene aktiveres i etaper. Nye biltyper skal leve op til reglerne fra 29. november 2026, mens alle nye biler i salg skal være Euro 7-godkendte fra november 2027, skriver det britiske bilforbund RAC. For tunge køretøjer som lastbiler og busser kommer kravene senere, og mindre producenter med under 10.000 køretøjer årligt har frist til 2030.

Ifølge en analyse refereret af forsikringsselskabet Mapfre er det ikke gratis at leve op til de nye krav. Produktionsomkostningerne ventes at stige med 357 til 929 euro pr. dieselbil og 80 til 181 euro pr. benzinbil. Mapfre vurderer, at meromkostningen med høj sandsynlighed bliver sendt videre til slutkøberen.

Hvad du skal holde øje med

For en almindelig dansk bilejer er den vigtigste konsekvens, at valget af dæk og bremseklodser kan blive mere begrænset, fordi kun typer der lever op til kravene må sælges på nye biler. Samtidig kan listeprisen på en ny bil stige, uanset om man kigger på en benzinbil eller en elbil.

EU’s argument er, at partikler fra dæk og bremser bliver en stadig større del af den samlede forurening fra biltrafik, efterhånden som udstødningen falder. Den udvikling er den langsigtede begrundelse for at trække dæk og bremser ind under emissionsreglerne for første gang.