PostNord advarer om et ekstraordinært stort antal falske pakkebeskeder, hvor en lille toldafgift er krogen.
Beskeden ligner til forveksling en rigtig notifikation fra fragtfirmaet. Pakken kan angiveligt ikke leveres, før du betaler et beskedent beløb i told, og linket i sms’en fører videre til en betalingsside. Siden er falsk, og dine kortoplysninger havner hos svindlerne.
PostNord oplever lige nu et stort antal falske beskeder og mails fra svindlere, der udgiver sig for at være fragtfirmaet. “Vi råder alle til at slette sms’er eller mails, man er i tvivl om, er fra PostNord, og undlader at klikke på nogle links eller svarer på henvendelsen”, siger kundeservicechef Henrik Larsen i en pressemeddelelse fra PostNord Danmark.
En udbredt variant lyder nogenlunde sådan her: “Vi beklager at måtte meddele dig, at vi ikke kan levere din pakke på grund af toldafgifter (14,99 kr), som du skal betale via…” efterfulgt af et link, der ligner en PostNord-adresse, men ikke er det.
Sådan ser en ægte PostNord-besked ud
PostNord sender som hovedregel aldrig sms’er eller mails med links til betalingssider. Den eneste undtagelse er pakker fra lande uden for EU, hvor der kan være told eller moms, og i de tilfælde linkes der kun til postnord.com eller postnord.dk, oplyser PostNord.
De officielle mails kommer fra noreply@postnord.dk, noreply@postdanmark.dk eller no-reply@postnord.com, og legitime sms’er står med afsenderen “PostNord”, aldrig fra et langt mobilnummer eller en mailadresse. PostNord sender heller ikke tilfredshedsundersøgelser eller lotteriresultater via sms.
Er du i tvivl, så gå direkte til PostNord-appen eller skriv postnord.dk ind i browseren selv – klik aldrig på linket i den besked, der har gjort dig usikker. Fem konkrete tegn afslører de falske pakkebeskeder på få sekunder.
Rekordår for sms-svindel i Danmark
Svindlen rammer ikke tilfældigt op til jul. Politiets Nationale Center for It-Kriminalitet modtog 1.367 anmeldelser af sms-svindel i juni 2026 – det højeste tal siden opgørelsen begyndte i januar 2022. Måneden før lå tallet på 394, og det reelle omfang er efter politiets vurdering betydeligt større, fordi mange sletter beskederne uden at anmelde dem, fremgår det af NCIK’s tal gengivet hos Den Offentlige.
Netop PostNord og DAO er de to afsendere, svindlerne hyppigst udgiver sig for at være, og de ekstra pakker, der strømmer ud til danskerne i julemånederne, giver bagmændene det bedst tænkelige dække. Toldbeløbet er bevidst lille – 14,99 eller 19 kroner føles ikke som et røveri, man lige klikker igennem.
Får du en, så gør det her
PostNords eget råd er enkelt: slet beskeden uden at klikke, og svar aldrig på den. Har du allerede trykket og indtastet kortnummer, så ring til din bank og spær kortet med det samme, og anmeld forholdet til politiet via politi.dk.
Og en teknisk detalje, der afslører de fleste varianter på ti sekunder: tjek afsenderen. Står der et dansk mobilnummer eller en mailadresse i stedet for ordet “PostNord” i afsenderfeltet, er beskeden falsk.