Morten Lyhne Petersen
Et hold astronomer har kortlagt 164.000 galakser og tegnet det skarpeste billede til dato af universets usynlige grundstruktur.
Resultaterne strækker sig 13,7 milliarder år tilbage i tid og lader for første gang forskere følge det såkaldte kosmiske spind helt tilbage til en periode, hvor universet kun var nogle få hundrede millioner år gammelt.
Kortet er skabt med data fra James Webb-rumteleskopets COSMOS-Web-program, det største General Observer-program for Webb. Studiet er offentliggjort i The Astrophysical Journal i maj 2026 af et internationalt hold ledet af University of California, Riverside.
Førsteforfatter Hossein Hatamnia, ph.d.-studerende ved UCR og Carnegie Observatories, fremhæver, at man nu kan følge galaksernes udvikling i klynger og filamenter på tværs af hele universets historie. Hans vejleder, professor Bahram Mobasher, kalder springet i opløsning og dybde for markant og påpeger, at man nu kan se spindet i en epoke, der tidligere lå uden for rækkevidde.
Hvad er det kosmiske spind
Det kosmiske spind er den enorme, netagtige struktur, der binder universet sammen. Det består af tråde og flader af mørkt stof og gas, der spænder mellem galaksehobe og indrammer kolossale, næsten tomme områder kaldet voids. Spindet udgør det skjulte stillads, alle synlige galakser hænger på.
Strukturen er forudsagt af kosmologiske simulationer i flere årtier, men har været vanskelig at observere direkte, fordi den primært består af mørkt stof, som ikke udsender lys. Forskerne kortlægger derfor spindet indirekte ved at måle, hvor galakserne sidder, og bruge dem som lysende markører for det underliggende mørke stof.
Skarpere end Hubble
COSMOS-Web-kortet dækker et område på himlen svarende til tre fuldmåner. Det rummer omkring 164.000 galakser med målte rødforskydninger og når tilbage til en rødforskydning på op til z ∼ 7, ifølge den videnskabelige artikel “Large-scale Structure in COSMOS-Web”.
Et tidligere studie fra samme miljø offentliggjort i Nature Astronomy i januar 2026 fandt, at Webbs kortlægning af det mørke stof i regionen er dobbelt så skarp som noget kort fra andre observatorier og indeholder omkring ti gange flere galakser end tilsvarende kort fra jordbaserede teleskoper. Hovedforfatter Diana Scognamiglio fra NASAs Jet Propulsion Laboratory beskriver det som muligheden for nu at se universets usynlige stillads i imponerende detaljer.
Brikker i et større puslespil
JWST har tidligere identificeret enkelte tidlige tråde i spindet. I 2023 påviste teleskopet en filamentstruktur på omkring 3 millioner lysår med ti galakser, der eksisterede 830 millioner år efter Big Bang og var forankret af kvasaren J0305-3150.
Forsker Xiaohui Fan fra University of Arizona udtrykte dengang overraskelse over filamentets længde og smalle form. Det nye COSMOS-Web-kort sætter den slags enkeltfund ind i en sammenhængende geografisk ramme på tværs af kosmisk tid.
Hvorfor det betyder noget
Det kosmiske spind er bindeleddet mellem to af kosmologiens største gåder: mørkt stof og galaksedannelse. Filamenterne fungerer som intergalaktiske motorveje, der kanaliserer gas ind i galakserne og fodrer stjernedannelsen.
Med et detaljeret kort fra universets ungdom til i dag kan forskerne for første gang teste, om de teoretiske modeller for, hvordan galakser vokser i forskellige miljøer, holder vand i praksis. Holdet bag COSMOS-Web har offentliggjort både galaksekataloget og tæthedskortene, så andre forskere kan bygge videre.
