Trend DK
Forside Nyheder Ingen tør købe dem: Disse bilmodeller er næsten umulige at...

Ingen tør købe dem: Disse bilmodeller er næsten umulige at sælge videre

biler
Foto: odecam / Shutterstock.com

Der er en god grund til, at køberne holder sig væk.

Lige nu læser andre

Når man køber bil, er der flere ting, der spiller ind.

Kan du lide bilen? Har bilen den rigtige farve? Kører bilen på det rigtige drivmiddel? Hvor hurtigt taber bilen værdi? Er bilen let at komme af med?

Det er blot et par af de spørgsmål, som skal overvejes, inden man svinger kortet.

Hvis du er blandt dem, der går op i, at bilen er let at komme af med igen, skal du være meget påpasselig med et par populære modeller.

Dårligt ry

Det startede som en vaskeægte succeshistorie for Peugeot 208, Citroën C3 og Opel Corsa.

Læs også

De tre modeller blev revet væk fra forhandlerne, og derudover blev de rost for deres brændstoføkonomi og moderne teknologi.

I dag ser billedet dog markant anderledes ud. Ejere af modeller fra 2014-2020 har nemlig svært ved at finde købere, der vil betale en fair pris.

Men hvorfor?

Ifølge mediet Linternaute ligger problemet i PureTech-motoren, som med tiden har fået et ry for at være upålidelig.

Det skyldes primært en konstruktionsfejl, som gør, at tandremmen slides hurtigere end forventet på grund af kontakt med motorolien. I værste fald kan det resultere i alvorlige motorfejl og dyre reparationer.

Forhandlere afviser eller byder lavt

Læs også

Det dårlige ry har gjort bilforhandlere mere skeptiske over for biler med PureTech-motor.

“Vi tager ikke noget PureTech tilbage, medmindre det stadig er under garanti,” fortæller Yoni Dayan fra Simplicicar.

De forhandlere, der accepterer bilerne, byder lavt for at kompensere for den potentielle risici.

Analyser viser da også, at modellernes gensalgsværdier ikke ligefrem er noget at råbe hurra for.

En Peugeot 208 fra 2015 med 82 hk er i dag faldet med 61 procent, hvis man sammenligner den med nyprisen. Det er markant mere end en tilsvarende Volkswagen Polo, der er faldet med 48 procent.

Læs også

En Citroën C3 fra samme år har mistet hele 65 procent af sin værdi.

Har udvidet garantiperioden

For at genoprette forbrugernes tillid har Stellantis, som er koncernen bag de berørte modeller, iværksat en række tiltag.

Garantiperioden er for eksempel blevet udvidet til 8 år eller 160.000 km, og der er indført skrotningsbonusser for ejere, der vælger at opgradere til en nyere model.

Om tiltagene kan sørge for, at modellerne vinder deres egentlig værdi tilbage, vil kun tiden vise.

Risikoen for at motoren pludselig takker af, vil altid være der.

Ads by MGDK