Det lille gule skilt med fem sorte prikker står langs svenske veje, men få bilister kan svare på, hvad det betyder.
Skiltet hedder T9 og er et advarselsmærke, der fortæller, at der ofte færdes synshandicappede personer i området. Det er en del af pensum på det svenske køreteori-kursus, men i praksis går mange bilister i stå, når de skal forklare det.
Det er især relevant for danskere, der kører over Øresundsbroen eller til Sverige om sommeren, hvor skiltet typisk dukker op nær skoler for synshandicappede, døgnplejehjem eller på veje, hvor synshæmmede ofte færdes til fods.
Sådan husker du betydningen
Skiltet har et nært beslægtet søsterskilt, T10, som har tre prikker og advarer om områder med hørehæmmede personer. De to skilte forveksles ofte.
Trafiksikkerhedseksperten Jeanette Jedbäck Hindenburg har en enkel huskeregel, som hun forklarer til News55: fem prikker kan staves som BLIND, mens tre prikker passer med DØV.
Reglen virker både på svensk og dansk, fordi begge ord har samme antal bogstaver i de to sprog.
Ansvar at kende skiltet
Selv om mange ikke kan svare på betydningen, er der ingen vej udenom som bilist. Det understreger Monika Morén, udreder hos den svenske trafikstyrelse Transportstyrelsen.
“Som bilist har man et ansvar for at vide, hvad skiltene betyder,” siger hun til News55.
Det betyder konkret, at bilister bør sænke farten og være ekstra opmærksomme, når T9 dukker op. Synshandicappede kan have svært ved at bedømme afstand til biler, og bilisten må derfor tage hensyn.
Symbol med international historie
Selve prik-symbolet er ikke opfundet i en svensk myndighedskælder. Det blev udviklet i begyndelsen af 1980’erne af den britiske organisation Partially Sighted Society og blev i 1982 anerkendt af WHO som det internationale symbol for synshandicap.
Derfra spredte symbolet sig til offentlig skiltning i flere lande, men i trafikken er det især Sverige, der har integreret prikkerne som en officiel undertavle med juridisk status.
I Danmark findes der ingen tilsvarende generisk advarselstavle for synshandicappede i færdselsloven. Her bruges i stedet de almindelige advarselstavler for gående eller skolebørn, suppleret med lokale skilte ved institutioner.
Hvorfor så få kender det
En del af forklaringen er, at skiltet sjældent dukker op i hverdagstrafikken. Det opsættes kun på veje, hvor synshandicappede konkret færdes, og dermed kan mange bilister gå et helt liv uden at se det.
Selv inden for myndighederne erkender man, at skilte kan forvirre, hvis de ligner hinanden for meget. Kristofer Elo fra Transportstyrelsen siger til Carup, at vejmærker ikke skal kunne forveksles, men skal kunne skelnes fra hinanden.
Når det ikke altid lykkes med T9 og T10, skyldes det blandt andet, at begge bygger på samme grafiske idé, blot med forskelligt antal prikker.
For danske bilister i Sverige er pointen enkel. Står skiltet med fem prikker langs vejen, så sæt farten ned og hold ekstra øje med fodgængere. De ser dig muligvis ikke komme.