Sebastian Juul
Skuffen er fuld af sorte USB-C-kabler, og de kan hver især være vidt forskellige indeni.
Stikket i enden er ens, men det, kablet kan bære af strøm og data, varierer så voldsomt, at den nye telefon lader langsomt uden at fejlen ligger hos telefonen. USB-Interface Forum, der står bag standarden, opererer i dag med kabler, der spænder fra 60 watt til 240 watt. Griber du et gammelt kabel fra en billig 2018-oplader, kan du reelt halvere den effekt, telefonen ellers ville kunne tage imod.
Forskellen på et USB-C-kabel til under en tier og et certificeret kabel til flere hundrede kroner handler om to helt adskilte ting: hvor meget strøm kablet må lede, og hvor hurtigt det kan flytte data. De to specifikationer følges ikke ad. Et 240-watt-kabel er ikke automatisk et hurtigt datakabel, og et lynhurtigt datakabel er ikke nødvendigvis et højeffekt-kabel.
Wattage-tiers du bør kende
USB Power Delivery, den protokol, der forhandler ladehastigheden mellem oplader, kabel og enhed, har haft 100 watt som loft i mange år. Med den seneste revision af standarden er der åbnet for op til 240 watt over et fuldt USB Type-C-kabel, hvor 48 volt leverer de 240 watt. USB-IF opdaterede kabel-specifikationen til Release 2.1 netop for at definere kravene til 240-watt-kabler.
I praksis findes der tre lag, som forbrugeren skal navigere i. De billigste USB-C-kabler er specificeret til 60 watt ved tre ampere og passer til de fleste mobiler og mindre tablets. Standard-PD-kabler med fem amperes strømføring dækker de 100 watt, som en mellemstor bærbar typisk vil trække. Kabler mærket til 240 watt er beregnet til Extended Power Range og bygges typisk kraftigere for at klare 48 volt.
At det ikke er lige meget, hænger sammen med kablet selv. Ladehastigheden falder med tyndere kobber og længere kabel, fordi modstanden i kablet skaber et spændingsfald. Er kablet desuden slet ikke lavet til fast charging, sætter det stille sit eget lavere loft, selvom både telefon og oplader kan mere.
Data er en helt anden historie
Samme USB-C-stik dækker over dramatisk forskellige datahastigheder. Et USB 2.0-kabel, som ligger i langt de fleste ladekabler, klarer 480 megabit i sekundet. USB 3.2 Gen 1 rammer 5 gigabit, USB 3.2 Gen 2 fordobler til 10 gigabit, og USB4 kræver mindst 20 gigabit og kan valgfrit støtte 40 gigabit, hvis kablet er kort nok, typisk 0,8 meter.
Et kabel, der oplader telefonen fint, kan altså være håbløst til at flytte en videofil fra en ekstern SSD. Omvendt kan et dyrt datakabel til Thunderbolt sagtens være designet primært til båndbredde og ikke til 240 watt. Betydningen for din pengepung er reel: køber du efter prisskiltet frem for efter specifikationen, ender du enten med et kabel, der ikke kan det, du troede, eller med at betale for egenskaber, du aldrig bruger.
Sådan afkoder du et USB-C-kabel
USB-IF indførte i 2021 et sæt certificerede logoer, der skal placeres direkte på pakken og selve kabelkroppen, så forbrugeren kan aflæse effekten uden at gætte. Der findes et 60W-logo og et 240W-logo for opladning, og lignende logoer for hastighed. Kun kabler, der har bestået USB-IF’s egen compliance-test og er opført på foreningens Integrators List med et gyldigt Test ID, må bære mærkerne.
Er logoet der ikke, ligger informationen i pakkens finskrift eller producentens datablad. Se efter tre ting: den maksimale wattage, den maksimale ampere og den understøttede USB-generation. Et 240-watt-kabel skal desuden indeholde en såkaldt e-marker-chip, som fortæller opladeren, at kablet må håndtere den højere spænding og strøm. Uden e-marker holder opladeren igen, uanset hvad telefonen kan tage imod.
Derfor mærker du forskellen mere efter december
Fra 28. december 2024 skal alle nye mobiler, tablets, hovedtelefoner, kameraer og en række andre håndholdte enheder solgt i EU lade via USB-C, og direktivet bestemmer også, at ladehastigheden skal være den samme, uanset hvilken kompatibel oplader forbrugeren bruger. Fra 28. april 2026 gælder kravet også for bærbare computere. Konsekvensen er, at flere danske husstande allerede nu står med samme stik i alt fra hovedtelefoner til bærbare, men vidt forskellige kabler til at føde dem.
Vil du kontrollere et konkret kabel, du overvejer at købe, kan du slå producentens Test ID op i USB-IF’s offentlige liste over certificerede produkter. Er nummeret ikke der, er logoet ikke gyldigt, uanset hvad emballagen påstår.
