Jesper Bengtson
Et simpelt malerarbejde på fire norske vindmøller fik antallet af dræbte fugle til at falde markant.
Forskere ved Norsk Institut for Naturforskning (NINA) malede ét af de tre rotorblade sort på fire vindmøller i vindmølleparken Smøla i det vestlige Norge. Resultatet blev en reduktion i den årlige fugledødelighed på 71,9 procent sammenlignet med fire nabomøller, der stod urørte som kontrol.
Studiet blev udgivet i tidsskriftet Ecology and Evolution i sommeren 2020 og bliver nu prøvet af i stor skala i USA. Det er også fundet frem igen i den europæiske debat om vindenergi og fugleliv, hvor tyske Netzwelt i denne uge har genoplivet historien.
Motion smear narrer fuglene
Forklaringen på fænomenet er noget forskerne kalder motion smear. Når et rotorblad drejer rundt, kan spidsen bevæge sig med op til 250 kilometer i timen, og for et fugleøje smelter den hastigt roterende vinge sammen til en næsten usynlig sløring. En enkelt sort vinge bryder mønsteret og gør møllen synlig i tide til, at fuglen kan ændre kurs.
Effekten var mest markant for havørne. Før malingen blev der fundet seks døde havørne under de fire møller. Efter malingen fandt forskerne ingen. NINA vurderer, at det resultat er meget usandsynligt at kunne tilskrives tilfældigheder.
Forsker advarer mod at overtolke
Studiet omfattede kun otte møller i alt og 82 fundne kadavere fordelt over flere års feltarbejde. Hovedforfatter Roel May har over for magasinet Audubon understreget, at effekten kan variere fra sted til sted og art til art.
“Det er bestemt ikke et gyldent æg, der løser alle fugle-kollisionsproblemer i verden,” sagde han til det amerikanske naturmagasin.
Kritikere har peget på, at datasættet er lille. Garry George fra Audubons Clean Energy Initiative kaldte resultaterne lovende, men foreløbige. Han fremhævede, at der samlet blev fundet et begrænset antal kadavere over hele forsøgsperioden.
Amerikansk energikoncern prøver det af i stor skala
For at teste om metoden virker under andre forhold, gik det amerikanske energiselskab PacifiCorp i gang i april 2023. Ifølge Renewable Energy Wildlife Institute har man siden malet ét blad sort på 36 møller i vindparken Glenrock i Wyoming, og et større antal uændrede møller fungerer som kontrolgruppe.
Forsøget involverer US Geological Survey, US Fish and Wildlife Service, energiministeriet og Oregon State University. Det skal både vurdere effekten på ørne og andre dagfugle, og for første gang også på flagermus. Resultaterne ventes offentliggjort efter flere års observation.
Relevant for dansk havørnebestand
Danmark har efter en genindvandring i midten af 1990’erne fået omkring 1.000 flyvefærdige havørne, og den voksende bestand betyder også flere potentielle kollisioner med vindmøller. Ifølge Green Power Denmark er kollisionsraten i Danmark dog lav sammenlignet med andre trusler mod store fugle.
Seniorforsker Ole Roland Therkildsen fra Aarhus Universitet har oplyst til brancheorganisationen, at “store fugle er meget gode til at undgå kollisioner”, og at antallet af kollisioner er “meget lavt”. Ulovlig forgiftning, ulovlig jagt og trafik står ifølge de danske forskere for flere fugledødsfald end vindmøller.
Skulle det amerikanske forsøg bekræfte de norske tal, vil det åbne for et enkelt og billigt værktøj, som vindmølleoperatører kan bruge til at beskytte netop de store rovfugle, der er sværest at redde med andre midler.
