Morten Lyhne Petersen
Frankrig har bestilt et nyt hypersonisk atommissil, som ingen luftforsvarssystemer i verden kan opfange.
Det franske våbenagentur DGA tildelte 2. juni en kontrakt til våbenproducenten MBDA om at udvikle ASN4G, fjerde generation af franske luft-til-jord atomvåben. Missilet skal flyve med op til Mach 7 og have en rækkevidde på over 1.000 kilometer.
Beslutningen rammer direkte ind i den aftale, Danmark indgik med Frankrig i marts om nuklear afskrækkelse. Det nye missil er selve kernen i det system, Danmark nu er knyttet til.
Missilet ventes integreret i Rafale F5-jageren omkring 2035 og vil erstatte det nuværende franske luftbårne atomvåben ASMPA-R.
Hypersonisk hastighed slår alle forsvar
ASN4G er designet til at gøre eksisterende luftforsvar irrelevant. Den hypersoniske hastighed, altså mere end fem gange lydens hastighed, skaber en plasma-kappe omkring missilet, som forstyrrer radarsignaler og gør sporing vanskelig. Kombineret med manøvredygtighed under flugten betyder det, at selv avancerede systemer som de russiske S-400 og S-500 har kort tid til at reagere.
Det franske forsvarsministerium oplyser, at ASN4Gs ydeevne, og navnlig dets hyperhastighed, vil sikre troværdigheden af den luftbårne afskrækkelse i lyset af de trusler, der er under udvikling.
Et spring fra det nuværende ASMPA
Det nye missil afløser ASMPA-R, det opgraderede atommissil som Frankrig bruger i dag. Forskellen er markant. ASMPA-R flyver med omkring Mach 3 og rammer mål op til cirka 600 kilometer væk. ASN4G fordobler rækkevidden og mere end fordobler hastigheden.
Missilet drives af en scramjet-motor udviklet i samarbejde med det franske forskningscenter ONERA. Motorteknologien skifter mellem flere flyveregimer, fra underlydshastighed til fuld hypersonisk flugt, og er en teknologi kun få lande i verden behersker.
Missilet skal bære et nyt atomsprænghoved og operere fra både flyvevåbnets Rafale F5 og marinens Rafale M-fly. Med integrationen i 2035 bliver Frankrig det første og eneste europæiske land med hypersoniske atomvåben.
Hvad Danmark sagde ja til i marts
Den 2. marts 2026 indgik Danmark en aftale med Frankrig om nuklear afskrækkelse. Statsminister Mette Frederiksen begrundede beslutningen med, at den militære trussel fra Rusland forventes at vokse i de kommende år, oplyser Copenhagen Post.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen understregede samtidig, at det strategiske samarbejde ikke omfatter atomvåben på dansk jord. Aftalen handler om at trække Danmark ind under den franske atomparaply, ikke om at stationere våben i landet.
ASN4G er den næste generation af netop den paraply. Når missilet er operativt i 2035, bliver det bærende element i den franske luftbårne afskrækkelse, som Danmark nu er en del af.
En teknologi få lande behersker
Frankrig valgte hypersonisk hastighed frem for stealth-egenskaber. Logikken er, at høj hastighed og manøvredygtighed er en mere robust strategi end forsøget på at gemme sig for radar.
Den franske forsvarsadministration beskriver projektet som et teknologisk gennembrud, og kun ganske få lande i verden besidder den industrielle viden, der kræves for at bygge et missil af denne type, oplyser Naval News.
For Danmark betyder det, at den aftale, der blev underskrevet i marts, knytter sig til et våben, som om ti år vil være det mest avancerede atomvåben i Europa.
