Et Jupiter-stort objekt kredser om en brun dværg langt fra Jorden, og astronomerne er i tvivl om, hvad de overhovedet skal kalde det.
For første gang nogensinde har forskere fundet noget, der ligner en måne uden for vores eget solsystem. Opdagelsen blev annonceret den 22. juli 2026 af Det Europæiske Sydobservatorium (ESO) og publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature samme dag.
Objektet blev fundet i stjernesystemet CD-35 2722, hvor det kredser om en såkaldt brun dværg. En brun dværg er et objekt, der er for stort til at være en planet, men for lille til at tænde som en rigtig stjerne. Forskerne har endnu ikke fundet et ord, der passer på fundet, og de bruger indtil videre betegnelsen “exosatellit”.
Et system der bryder alle definitioner
CD-35 2722 er et system i tre lag. Inderst en stjerne med omkring halvdelen af Solens masse. Om den kredser en brun dværg, der vejer mere end 30 gange så meget som Jupiter, og yderst et objekt på cirka Jupiters størrelse, som kredser om den brune dværg.
“Dette system er ret svært at beskrive med solsystem-ord som ‘planet’ og ‘måne’,” siger studiets hovedforfatter Kevin Hoy i ESOs pressemeddelelse. Han beskriver samtidig systemet som “super mærkeligt” sammenlignet med vores eget.
Problemet er, at objektet er stort nok til selv at være en planet, men det kredser ikke om en stjerne. Alice Zurlo, medforfatter og leder af det chilenske forskningsprogram YEMS (Millennium Nucleus on Young Exoplanets and their Moons), forklarer sprogproblemet sådan: “I vores solsystem er der en klar adskillelse mellem planeterne og Solen, så at definere ting som måner er nemt.”
Fanget ved en lille vaklen i lyset
Fundet blev gjort med instrumentet CRIRES+, der sidder på ESOs Very Large Telescope (VLT) i den chilenske ørken. Metoden hedder radial hastighed og bygger på, at et objekts tyngdekraft får sit moderobjekt til at vakle en anelse. Vaklen kan aflæses i moderobjektets lys som et lille skift i farverne.
Teknikken er tidligere brugt til at finde planeter omkring almindelige stjerner. Det nye er, at forskerne denne gang har brugt den på en brun dværg, og fundet et signal med en omløbstid på omkring 171 dage. Holdet observerede den brune dværg 23 gange mellem oktober 2023 og februar 2026.
Hvorfor er det en så stor sag?
En exomåne, altså en måne omkring en planet uden for vores solsystem, er noget astronomer har jagtet i årtier uden held. Vi ved, at der findes tusindvis af exoplaneter, men ingen måne er endnu endeligt bekræftet omkring nogen af dem.
Fundet i CD-35 2722 kan derfor blive det første. Selv om forskerne holder igen med at kalde det en “måne” på grund af definitionsproblemet, kan opdagelsen tvinge astronomerne til at nytænke, hvordan man overhovedet klassificerer objekter, der falder mellem de kendte kategorier. Studiet er publiceret i Nature under titlen “Planetary-Mass Exosatellite Detected Around a Star’s Substellar Companion”.