Emil Martesen
Jordens iltrige atmosfære holder omkring én milliard år endnu, viser en model kørt over 400.000 gange.
Så kollapser den forholdsvis hurtigt, og planeten vender tilbage til en tilstand, der minder om Jorden før de første landplanter overhovedet fandtes. Det er konklusionen i et studie, som to forskere har publiceret i Nature Geoscience i marts 2021, og som stadig står som det mest detaljerede bud på, hvornår ilten forsvinder.
Kazumi Ozaki fra Toho University i Japan og Christopher Reinhard fra Georgia Institute of Technology i USA nåede frem til, at ilt-atmosfæren har en gennemsnitlig restlevetid på 1,08 milliarder år, med en usikkerhed på plus/minus 140 millioner år. Beregningen bygger på over 400.000 simulationer af Jordens biogeokemiske og klimatiske udvikling, finansieret via NASA’s Nexus for Exoplanet System Science-projekt.
Solen bliver skyld i det
Mekanismen bag har intet med menneskelig forurening at gøre. Solen bliver gradvist varmere, og den øgede stråling nedbryder efterhånden atmosfærens CO2. Uden CO2 kan planterne ikke længere lave fotosyntese, og når planterne dør, forsvinder også deres iltproduktion. Ifølge phys.org, der refererer studiet, kan planterne uddø over en periode på blot 10.000 år, når først CO2-niveauet krydser en kritisk grænse.
Det er en ny konklusion. Tidligere har man regnet med, at Jordens biosfære først ville dø, når havene fordamper om cirka to milliarder år. Det japansk-amerikanske studie viser, at iltmanglen kommer først, og at det komplekse liv derfor har markant kortere tid tilbage end antaget.
Metan, ingen ozon og kun mikrober
Når først kollapset er sat i gang, går det stærkt. Atmosfæren ender med forhøjet metan, lave CO2-niveauer og ingen ozonlag, oplyser Toho University i sin præsentation af forskningen. Iltniveauet falder til omkring en milliontedel af det nuværende.
“Det bliver svært for iltåndende flercellede organismer at overleve,” lyder det fra forskerne i universitetets meddelelse. Tilbage bliver anaerobe mikrober, altså bakterier og andre encellede livsformer, der ikke bruger ilt til deres stofskifte. Planeten kommer dermed til at ligne det, den var før den store iltningsbegivenhed for omkring 2,4 milliarder år siden, da cyanobakterier for første gang gjorde atmosfæren iltrig.
Ilten er en kort parentes
En af de mere overraskende pointer i studiet er, at Jordens periode med en iltrig atmosfære samlet set kun kommer til at fylde 20-30 procent af planetens levetid. Set på den lange skala er den luft, mennesker og dyr trækker vejret i, en kort undtagelse.
Forskerne peger også på, at resultatet har betydning for jagten på liv på andre planeter. Rumteleskoper som James Webb leder efter ilt som en såkaldt biosignatur, et kemisk fingeraftryk af liv. Men hvis iltrige atmosfærer kun eksisterer i en begrænset del af en beboelig planets historie, kan man overse liv ved kun at kigge efter ilt. Metan og organisk tåge kan være mindst lige så vigtige spor, konkluderer forfatterne.
Det næste skridt for forskergruppen er ifølge Toho University at undersøge, hvordan biosfærens produktivitet ændrer sig undervejs mod kollapset, og hvordan det påvirker klimaet.
