Se, hvor dit barn er med lokationsdeling på iPhone og Android

Christian Pedersen

24 uger siden

|

17/06/2024
Nyheder
Foto: Pexels
Foto: Pexels
Med denne app kan du nemt se, hvor dit barn befinder sig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Som forældre har man mange bekymringer om sine børn – en af dem er, hvor de mon befinder sig, og om de har det godt.

Mange forældre føler en tryghed i at vide, hvor deres børn er, selvom den tætte overvågning kan diskuteres med hensyn til tillid og sundhed i relationen.

Spor hvor dit barn er på Android-telefoner og iPhone

Med moderne teknologi kan forældre bruge lokalitetsdeling for at holde øje med, hvor deres børn befinder sig.

Både på Android-telefoner og iPhones med iOS er det muligt at opsætte barnets telefon, så du kan spore dens placering.

Har du en iPhone, skal både forælder og barn bruge Familiedeling. På Android-telefoner skal man bruge Googles Family Link.

iPhone: Sådan deler du barnets lokalitet med dig

Først skal både forælder og barn være en del af en familiedelingsgruppe i Familiedeling.

Barnets iPhone kan derefter opsættes til at dele sin lokalitet med forælderen via appen Find.

Forælderen kan også få besked, når barnet forlader bestemte steder som skolen. Det skriver Telepristjek.

For at aktivere lokalitetsdeling skal du bruge barnets iPhone og gå til Indstillinger > Familie > Lokalitetsdeling.

Tryk derefter på navnet på det familiemedlem eller den familiedelingsgruppe, som barnets lokalitet skal deles med.

Hvert familiemedlem modtager en besked om, at barnets lokalitet er delt.

Android: Sådan deler du barnets lokalitet med dig

Hvis både barn og forælder har en Android-telefon, skal man bruge appen Family Link fra Google.

Her kan forældre se barnets placering, når lokationsdeling er aktiveret på barnets Android-telefon.

For at aktivere lokationsdeling skal du på forælderens Android-telefon åbne Family Link-appen og vælge Lokation > Konfigurer lokation.

Kan du ikke se ”Konfigurer lokation”, skal du vælge det barn, du vil konfigurere lokation for, og dernæst aktivere lokationsdeling.

Hvis du har flere børn, skal du vælge, hvilke af dem du vil aktivere lokationsdeling for.

Tryk til sidst på ”Aktivér”. Bemærk, at det kan tage noget tid at finde dit barns enhedslokation.

Justering af lokationsnøjagtighed i Family Link

I Family Link-appen kan du også justere nøjagtigheden af barnets placering.

Gå til Family Link > Lokation > Vælg dit barn > tryk på ikonet ”Mere” (tre prikker) > Lokationsindstillinger.

Vælg nu dit barns enhed og aktiver Lokationsnøjagtighed eller Høj nøjagtighed.

Family Link tillader også at angive placeringen af barnets skole og hjem, så du kan oprette notifikationer, når barnet ankommer eller afgår fra en kendt destination.

Dette giver en ekstra sikkerhed og tryghed for forældre, som ønsker at følge med i deres børns daglige bevægelser.