Google advarer: Vil slette disse billeder fra Google Fotos for alle

Nicolai Busekist

8 uger siden

|

11/10/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du har vigtige billeder gemt i Google Fotos, er det en rigtig god idé at sikre, at de ikke er omfattet af denne sletning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Google oplyser, at deres politik for sletning af Gmail-konti også gælder for Google Fotos, hvilket betyder, at dine billeder på denne tjeneste kan blive slettet. I et officielt supportdokument beskrives præcis, hvad der vil ske.

Aktivitet måles pr. konto og ikke pr. enhed. Sørg for at bruge Google Fotos på alle de konti, du ønsker at holde aktive. Hvis du ikke gør det, så er der en risiko for, at Google beslutter sig for at slette alle dine billeder og øvrige filer.

Den nemmeste måde at holde din konto aktiv på er ved at besøge Google Fotos via nettet eller appen. Sørg for, at du er logget ind på Google Fotos og har en internetforbindelse. Derfor er det ikke svært at sikre, at Google ikke fjerner dine billeder, selvom du ikke sidder og kigger på dem hver dag.

Hvis din konto har været inaktiv i Google Fotos i 2 år eller mere, kan dit indhold blive slettet fra Google Fotos, skriver TechManiacs. Før det sker:

  • Du vil blive underrettet via e-mail. De kontakter dig mindst 3 måneder, før dit indhold kan slettes. Hvis du bliver underrettet om, at din konto er inaktiv, skal du følge linket i e-mailen for at logge ind på Google Fotos og holde din konto aktiv.

  • Du vil få mulighed for at undgå sletning (så længe du bliver aktiv på tjenesten).

  • Du vil få mulighed for at downloade dit indhold fra deres tjenester, hvis du ikke har lyst til at bruge din konto fremover.

Hvis du forbliver inaktiv i 2 år eller mere:

  • Dine billeder og videoer vil blive slettet.

  • Billeder og videoer med sikkerhedskopier, som slettes på grund af inaktivitet, vil forblive i din papirkurv i 60 dage, før de slettes permanent.

  • Elementer med sikkerhedskopier i den låste mappe slettes permanent.

Kort sagt: Efter 2 år med en inaktiv Google-konto vil Google slette billederne fra Google Fotos. Hvis du ikke har været logget ind i et stykke tid, kan det derfor være en god idé at gøre dette, så du er på den sikre side.