Google har nemlig annonceret, at Chrome netop har opnået sin højeste score nogensinde i den anerkendte hastighedstest Speedometer 3, som måler, hvor hurtig og responsiv en browser er.
Testen er udviklet i samarbejde med tech-giganter som Google, Apple og Microsoft og vurderer blandt andet, hvor hurtigt hjemmesider indlæses og reagerer.
Takket være en lang række forbedringer det seneste år er Chrome blevet 10 procent hurtigere sammenlignet med tidligere versioner.
For dig som bruger betyder det, at hjemmesider åbner hurtigere, og at din oplevelse på nettet bliver mere flydende og responsiv.
Testen blev kørt på en MacBook Pro med Apples nye M4-chip, hvor Chrome opnåede en imponerende score på 52,35 point.
Apple har endnu ikke offentliggjort nye resultater for Safari, så der er ingen direkte sammenligning.
Det er også værd at bemærke, at Google brugte Speedometer 3 og ikke den nyeste 3.1-version i testen.
Kort sagt – hvis du bruger Chrome, kan du se frem til en endnu hurtigere og bedre oplevelse på nettet!