Sebastian Juul
Før du betaler sælgeren, kan et enkelt opslag afsløre om telefonen er meldt stjålet og dermed ubrugelig.
Brugtkøb af mobiltelefoner på DBA, Facebook Marketplace og Reshopper er stort set hverdag i Danmark, og en god del af annoncerne er reelle. Men en spærret telefon ser helt normal ud, indtil sælgeren er forsvundet med pengene og køberen står med en lysende, ubrugelig skærm.
Hver smartphone har et unikt IMEI-nummer, der fungerer som telefonens identitet. Det er et 15-cifret nummer og kan sammenlignes med et CPR-nummer for enheden. Bliver en telefon meldt stjålet til politiet, bliver nummeret registreret som spærret, først hos teleselskabet og dernæst i en international database, der ligger i Irland og administreres af brancheorganisationen GSM-Association.
Databasen gør det umuligt at bruge telefonen på et mobilnet. Nettet tjekker automatisk IMEI-nummeret, inden telefonen får lov at gå på. Er den registreret som stjålet, afvises den. Et nyt simkort hjælper ikke, og hverken opkald, SMS eller mobildata virker, før politiet har bedt om at få spærringen slettet.
Sådan finder du IMEI-nummeret
Du behøver ikke telefonens æske for at finde nummeret. Rigspolitiet oplyser, at du kan taste *#06# i opkaldsappen, så viser telefonen selv sit IMEI-nummer.
Når du skal købe en brugt telefon, så bed sælgeren om at taste koden foran dig, inden I handler. Nogle sælgere oplyser gerne nummeret allerede i annoncen, så du kan tjekke det hjemmefra.
Slå nummeret op i en gratis blacklist
Flere online tjenester giver et gratis opslag på IMEI-nummeret. Swappas gratis IMEI-tjek krydstjekker både operatør-data og salgshistorik og rapporterer om telefonen er godkendt eller blokeret. Tjenesten imei24.com tjekker status i GSMA-databasen og rapporterer, om telefonen er meldt tabt eller stjålet i blandt andet Storbritannien, USA, Canada, Australien, Irland og det øvrige Europa.
Resultatet er enten “clean” eller “blacklisted”. Står der blacklisted, skal du gå fra handlen. Telefonen kan være meldt stjålet af den oprindelige ejer i et andet land for måneder siden, og selv om den ser pæn ud, er den værdiløs på mobilnettet.
Røde flag hos sælgeren
Nægter sælgeren at oplyse IMEI-nummeret før handlen, er det et tydeligt faresignal. Det samme gælder, hvis prisen virker markant lavere end tilsvarende annoncer, eller hvis sælgeren ikke kan forklare, hvorfor telefonen skal sælges.
En anden klassisk fælde er, at sælgeren melder telefonen stjålet til politi og forsikring EFTER salget. Derfor anbefaler Sikker Digital at insistere på at mødes ansigt til ansigt, at tjekke om sælgers profil er bekræftet med MitID, og at være på vagt, hvis navn og billede ikke stemmer overens på Facebook, DBA og MobilePay.
Køber du privat, har du ingen fortrydelsesret eller garanti. Så står du med en spærret telefon i hånden, er pengene som udgangspunkt tabt. Et IMEI-tjek tager under to minutter og er det billigste sikkerhedsnet, du kan spænde ud. Står du med flere tvivlsspørgsmål i selve købssituationen, kan du lægge et par ekstra tjek oven i.
