Gamere bør forberede sig på at betale markant mere, hvis de overvejer at købe en ny PlayStation.
Ifølge markedsanalytiker David Gibson fra MST Financial er en prisstigning på Sonys konsoller lige om hjørnet – og det bliver ikke småpenge.
Analysen bygger på, at Microsoft for nylig har hævet prisen på både Xbox Series X og en række spil.
Sony forventes nu at følge efter med en tilsvarende justering.
Ifølge Gibson kan prisen på den kommende PlayStation 5 Pro stige med op til 200 dollars, hvilket vil placere konsollen i omegnen af 900 dollars – en pris, der hidtil er uhørt i konsolverdenen. Det skriver Gamereactor.
Told og produktion presser priserne
Hovedårsagen til de forventede prisstigninger skal findes i stigende produktionsomkostninger og globale handelsforhold.
Ifølge Gibson forsøger Microsoft at absorbere nogle af omkostningerne ved told på elektronik importeret fra Kina.
Han skriver: “Xbox X-hardwareprisstigning på omkring 100 dollars betyder sandsynligvis, at MSFT bærer noget af toldomkostningerne.”
Sony vurderes dog ikke at ville tage samme økonomiske tab, og derfor vil forbrugerne sandsynligvis mærke hele prisstigningen.
Spilpriser stiger også
Konsollerne er dog ikke det eneste, der bliver dyrere.
Sony ventes at justere prisen på nye spil fra 70 til 80 dollars – samme prisniveau som konkurrenterne Xbox og Nintendo allerede har indført.
Ingen officiel udmelding – endnu
Sony har endnu ikke meldt noget officielt ud om prisstigningerne.
Men hvis branchens udvikling fortsætter i samme retning, er der stor sandsynlighed for, at PS5 og PS5 Pro snart bliver markant dyrere – også i Danmark.