Tesla afviser rygte: Vil beholde Elon Musk

Christian Pedersen

3 timer siden

|

05/05/2025
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tesla har ingen planer om at udskifte Musk.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Påstande om et muligt lederskifte i toppen af Tesla har de seneste dage skabt røre i både medier og blandt investorer.

Ifølge en rapport fra Wall Street Journal skulle Teslas bestyrelse være i gang med at finde en afløser for Elon Musk – men nu afviser selskabet kategorisk rygterne.

Tesla kalder i en officiel udtalelse oplysningerne for “absolut falske” og tilbageviser, at der skulle være kontaktet rekrutteringsfirmaer i jagten på en ny administrerende direktør.

Musk og Denholm går i offensiven

Bestyrelsesformand Robyn Denholm har udtalt på det sociale medie X – ejet af Elon Musk selv – at bestyrelsen fortsat har "stor tillid" til hans ledelse.

Hun tilføjer, at man allerede havde informeret journalister om dette, inden rapporten blev offentliggjort.

Musk reagerede også prompte og kaldte historien et eksempel på “ekstremt dårligt etisk brud” fra Wall Street Journals side. Det skriver Meremobil.

Kritik af Musk splitter investorer

Rygterne dukkede op midt i en periode med modvind for Tesla. Salget er dalende, og dele af investorkredsen er begyndt at udtrykke utilfredshed med Musks fokus på andre projekter som SpaceX og X.

Særligt Musks politiske udmeldinger har skabt uro og anspændte relationer med både kunder og investorer, og flere analytikere har tidligere foreslået, at Tesla ville stå stærkere med en mere fokuseret direktør ved roret.

Alligevel virker det nu tydeligt, at Teslas ledelse ikke har planer om at skille sig af med Musk.

Tværtimod forsøger man at signalere stabilitet – og loyalitet over for manden, der har gjort Tesla til et globalt brand.