Google er på vej med en funktion, som mange Pixel-brugere længe har efterlyst – og som allerede findes hos konkurrenter som Samsung, Xiaomi og OnePlus.
Det drejer sig om muligheden for at slukke telefonens skærm ved blot at dobbelttrykke på låseskærmen.
Dobbelttap til at slukke skærmen
Funktionen er spottet i den nyeste betaudgave af Android 16, hvor udviklere har fundet spor af den længe ventede dobbelttap-gestus.
Indtil nu har Google Pixel-telefoner kun understøttet dobbelttryk for at vække skærmen – ikke for at slukke den.
Det nye tiltag vil gøre det muligt at låse skærmen med et let tryk to gange på en tom del af låseskærmen.
Ifølge Android Authority fungerer det allerede som forventet i de tidlige testversioner, men funktionen er endnu ikke officielt tilgængelig. Det skriver Futurezone.
Ikke en del af første Android 16-version
Selvom funktionen ser ud til at være klar i kulissen, er det ikke sikkert, at den bliver en del af Android 16 fra første dag.
Ifølge sitet SmartDroid peger meget på, at den først bliver aktiveret i en kommende Pixel Feature Drop – eller måske helt frem til Android 17.
Alligevel vækker nyheden begejstring blandt brugere.
“En af de funktioner, jeg har savnet allermest, siden jeg skiftede fra Samsung,” skriver Reddit-brugeren ffmcardoso og rammer tonen hos mange, der længe har fundet Pixel-oplevelsen lidt mangelfuld på denne front.
Google har endnu ikke bekræftet den officielle lancering, men alt tyder på, at Pixel-serien står over for en kærkommen forbedring i brugeroplevelsen.