Antallet af importerede brugte elbiler stiger markant - hele 77 procent

Christian Pedersen

7 timer siden

|

09/05/2025
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Danskerne elsker brugte elbiler.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Danskerne har for alvor fået øjnene op for brugte elbiler fra udlandet.

I årets første fire måneder blev der importeret 24.723 brugte elbiler – en stigning på hele 77 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Det betyder, at hele 91 procent af de brugte biler, som blev hentet til landet, nu er eldrevne.

Mens elbilerne stormer frem, går det den modsatte vej for fossile alternativer.

Importen af benzinbiler er faldet med 11 procent, plugin-hybrider med 26 procent, og dieselbiler er styrtdykket med hele 43 procent.

Volkswagen overhaler Tesla med længder

Volkswagen har for alvor sat sig på markedet for brugtimporterede elbiler.

Tyske elbiler udgør nu 25 procent af importen – en stigning på 103 procent.

Ser man på hele VW-koncernen, herunder Audi, Skoda, Cupra og Porsche, står de for 43 procent af det samlede antal importerede elbiler.

Til sammenligning er Tesla nærmest blevet sat af.

Hvor Model 3 og Model Y tidligere dominerede, udgør de nu kun fire procent af den samlede import.

Særligt Model Y har mistet terræn og er faldet med 76 procent på ét år. Det skriver Mobilsiden.

Risiko for kortere garanti

Det er dog ikke uden faldgruber at købe en brugt elbil fra udlandet.

Hele 57 procent af de importerede elbiler er over to år gamle og har derfor ofte ikke længere fabriksgaranti.

På eksempelvis VW ID.3 er hele 92 procent over to år.

Semler Mobility tilbyder ekstra garanti på elbiler solgt i Danmark – men kun hvis bilen er købt gennem dem.

Det gælder ikke nødvendigvis for biler hentet fra udlandet, og derfor kan garantiordningen være en afgørende faktor i valget mellem dansk og udenlandsk brugtkøb.