Gælder alle Android-brugere: Aktivér straks denne funktion

Christian Pedersen

5 uger siden

|

03/11/2024
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Eksperter anbefaler at du slår denne funktion til.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Flere og flere bruger mobilen til at opbevare alt fra bankoplysninger til private billeder, hvilket kan få alvorlige konsekvenser, hvis disse oplysninger falder i de forkerte hænder.

Thor Gøtz, der er landechef hos techvirksomheden OnePlus, deler nu sine bedste råd til, hvordan du kan gøre din mobil mindre attraktiv for uvedkommende.

Det sker i en pressemeddelelse, som Nyheder24 har fået tilsendt.

Her er risici

En stjålet mobil er i dag meget mere end bare et økonomisk tab – den er nøglen til vores mest følsomme data.

"Med adgang til bankkonti, billeder og andre private oplysninger risikerer du langt mere end blot at miste en dyr telefon. Risikoen for identitetstyveri gør mobiltyveri langt mere alvorligt i dag end for ti år siden," forklarer Thor Gøtz.

Selvom risikoen for datatyveri er steget, er sikkerheden på smartphones også blevet markant forbedret. Det skriver Nyheder24.

"Moderne mobiler er udstyret med avancerede funktioner som biometrisk autentifikation, hvor skærmen låses med eksempelvis ansigt eller fingeraftryk. Og dét gør det i sagens natur sværere for tyve eller hackere at misbruge og udnytte stjålne mobiler,” siger han.

Han understreger dog vigtigheden af at opdatere mobilen, når der kommer nye software- eller sikkerhedsopdateringer:

"Opdateringerne forbedrer ikke kun telefonens ydeevne, men lukker også sikkerhedshuller, der kan udnyttes, hvis mobilen havner i de forkerte hænder. Og ved at aktivere dine sikkerhedsfunktioner, kan du stort set gøre din mobil værdiløs for tyve og hackere,” forklarer han.

Ekspertens råd

Selvom mange smartphones er fyldt med avancerede sikkerhedsfunktioner, er der mange danskere, som ikke er klar over, hvor ineffektive de kan være – eller misforstår hvordan de fungerer.

I den forbindelse fremhæves eksempelvis funktioner såsom 'Find My Device' eller skærmlås med ansigtsgodkendelse.

”Mange ved ikke, at sporingsfunktioner som Find My Device ikke fungerer, hvis tyven hurtigt slukker mobilen. Med andre ord kan man ikke spore sig frem til ens mobil, hvis den er slukket,” forklarer Thor Gøtz.

Derudover er biometrisk skærmlås med ansigtsgenkendelse heller ikke altid den mest pålidelige metode til at beskytte personlige data.

“Ansigtsgenkendelse kan i nogle tilfælde omgås med et billede af brugeren. Hvis tyven har adgang til dine billeder fra sociale medier, kan de potentielt manipulere funktionen,” uddyber han.

Han anbefaler i stedet fingeraftryksgodkendelse, som mange Android-telefoner tilbyder, da det generelt er en mere sikker løsning til at beskytte ens data.

Thor Gøtz har derfor samlet en række praktiske råd til, hvordan danskerne kan udnytte deres mobilers sikkerhedsfunktioner til at beskytte personlige oplysninger.

Aktivér biometrisk skærmlås

Sørg for at aktivere en skærmlås enten med en adgangskode eller fingeraftryk. Det skaber en ekstra barriere, der gør det sværere for en tyv at få adgang til dine personlige data.

OBS: Undgå for simple adgangskoder: Koder som 0000 og 1234 er de første, en tyv vil prøve.

Installer en sporingsapp

Brug apps som 'Find My Device' (Android) eller 'Find My iPhone' (Apple) til hurtigt at lokalisere din telefon, hvis den bliver væk eller stjålet.

Bemærk, at sporingsfunktionen kun virker, når mobilen er tændt eller har forbindelse til et netværk.

Men selvom du ikke kan spore mobilen, hvis den er slukket, kan du stadig bruge funktionen til at låse og beskytte den på afstand. Funktionen gør det muligt at forhindre adgang til dine data og logger dig automatisk ud af din Google- eller Apple-konto.

Låsen aktiveres, så snart mobilen tændes eller opretter forbindelse til internettet igen, hvilket sikrer, at dine personlige oplysninger forbliver beskyttede, selv når mobilen ikke kan spores.

Lav sikkerhedskopieringer

Gør det til en vane at tage jævnlige sikkerhedskopieringer af din mobils data eksempelvis vigtige filer, billeder, kontakter og indstillinger ved hjælp af Google-drive eller anden Cloud-tjeneste.

Så er du sikker på, at vigtige oplysninger kan genskabes, selv hvis din mobil bliver stjålet eller går tabt.

Lås specifikke apps

Brug App-Lock funktioner til at låse eksempelvis sociale medier, beskeder og billeder med en ekstra adgangskode eller fingeraftryk. Det sikrer, at private oplysninger og filer er beskyttet, selv hvis skærmlåsen brydes.

Private Safe-funktionen

Brug mobilens Private Safe-indstilling til at gemme følsomme billeder, filer og dokumenter i en ’digital sikkerhedsboks’. Funktionen beskytter data med fingeraftryk eller en adgangskode, hvilket forhindrer uvedkommende i at få adgang til personfølsomme oplysninger.

Aktivér tofaktorgodkendelse

Brug tofaktorgodkendelse på sociale medier og andre vigtige konti.

Det tilføjer et ekstra sikkerhedslag, så selv hvis en tyv får adgang til din mobil, vil de stadig have svært ved at logge ind på dine konti uden en anden godkendelsesfaktor.