Apple arbejder på en forbedring, der gør både nye og ældre iPhones betydeligt hurtigere.
Lige nu læser andre
Føler du, at din iPhone bliver langsommere og langsommere? Så er der gode nyheder, for Apple udvikler netop nu en forbedring, der gør næsten alle iPhones hurtigere. Denne forbedring bliver en del af iOS 26, der bliver den største iPhone-opdatering i 2025.
Med iOS 26 får du store ændringer og en helt ny brugerflade på din iPhone. Apple introducerer nemlig Liquid Glass, der gør mange elementer gennemsigtige og får dem til at ligne glas.
I den nyeste testversion af iOS 26 tilføjer Apple små forbedringer i designet af styresystemet. Men det stopper dog ikke der, for Apple ændrer også på animationerne på iPhone for første gang i flere år.
Disse animationer bliver med iOS 26 gjort hurtigere, hvilket betyder, at f.eks. åbningen af apps tager kortere tid. Det er en stor fordel, da din iPhone dermed opleves som langt hurtigere – både hvis du bruger den nyeste model eller en ældre enhed.
Tilpassede animationer
Læs også
Med iOS 26 ændrer Apple ikke kun designet af styresystemet, men øger også hastigheden på animationerne. Det mærkes især, når du åbner apps. Hvor en app i iOS 26 næsten er helt åbnet, er den i iOS 18 på samme tid kun halvvejs igennem animationen.
Selve animationen er desuden ændret en smule, så det nu sker på en måde, der minder mere om macOS. Med denne ændring forsøger Apple at skabe endnu større ensartethed mellem sine forskellige systemer.
Det er desuden første gang, at Apple indfører samme interface på iPhone, iPad, Mac, Apple Watch, Apple TV og Apple Vision Pro. I de nyeste testversioner ser det også ud til, at animationerne på tværs af systemerne bliver mere ens.
Det betyder ikke bare, at din iPhone føles hurtigere, men også at f.eks. din iPad får samme oplevelse, hvorfor der er flere fordele forbundet med det.
Udgivelse af iOS 26
Læs også
Det er ikke overraskende, at Apple har gjort animationerne hurtigere i iOS 26. På mange Android-telefoner har man tidligere set samme udvikling.
Animationerne i iOS 18 virker derfor langt langsommere sammenlignet med Android, men denne forskel udlignes i iOS 26, hvilket giver en mere flydende og hurtig oplevelse.
Vil du gøre din iPhone hurtigere? Snart skal du blot installere iOS 26, hvorefter de hurtigere animationer bliver aktiveret automatisk. Med iOS 26 bliver din iPhone mærkbart hurtigere, men desværre får ikke alle modeller adgang til den nye software.