Mange starter dagen med 100 procent strøm på telefonen – og står allerede før frokost med et næsten tomt batteri.
Forklaringen kan være tre udbredte vaner, der belaster batteriet unødigt og forkorter dets levetid.
1. Du oplader med coveret på
Når telefonen oplades med cover på, bliver den varmere, end den burde. Varmen har svært ved at slippe væk, og det slider på batteriet.
Desuden kan opladerstikket tage skade, især hvis coveret sidder tæt og forhindrer ordentlig tilslutning. Det skriver Gizchina.
2. Du bruger hurtigoplader hver dag
Selvom det er fristende, bør hurtigopladning ikke være daglig rutine. Den høje spænding slider mere på batteriet, særligt over tid.
Brug i stedet en langsom oplader om natten og gem hurtigopladeren til nødsituationer.
3. Du lader batteriet løbe helt i bund
Batteriet har ikke godt af at blive drænet helt ned til 0 procent. Gentagne dybdeafladninger slider på kapaciteten og fremskynder aldring.
Ideelt set bør du sætte telefonen til opladning ved omkring 15-20 procent restkapacitet.
Disse tre små ændringer i din opladningsrutine kan forlænge både batteriets ydeevne og din telefons samlede levetid betydeligt.