Alt for mange danskere begår disse fejl i MobilePay: Sådan undgår du dem

Christian Pedersen

10 uger siden

|

13/09/2024
Mobil
Foto: MobilePay.dk
Foto: MobilePay.dk
Undgå disse fejl så du samtidig kan undgå en masse problemer.

Mest læste i dag

Mange danskere bruger MobilePay til daglig, men det kan føre til problemer med Skattestyrelsen, hvis man ikke har styr på sine transaktioner.

Skattestyrelsen har fået grønt lys til at undersøge transaktioner fra 2023 gennem en digital betalingstjeneste, som ifølge Fagbladet 3F formodes at være MobilePay.

Formålet er at finde ud af, om indtægter via tjenesten bliver korrekt indberettet og beskattet.

Skattestyrelsens fokus er især rettet mod betalinger for sort arbejde, udlejning eller salg af varer.

Tidligere undersøgelser i 2022 resulterede i krav om indbetaling af over otte millioner kroner i manglende skat og moms.

Mange danskere korrigerede selv deres årsopgørelser efter at have modtaget en advarsel, hvilket resulterede i ekstra skattebetalinger på fire millioner kroner. Det skriver Nyheder24.

De typiske fejl – og hvordan du undgår dem

For at undgå problemer med Skattestyrelsen skal man sørge for at have dokumentation på alle sine MobilePay-transaktioner.

Det anbefales, at man altid beder køberne skrive, hvad pengene overføres for, i MobilePay’s tekstfelt.

Dermed kan man skelne mellem salg af private ting og mere organiseret handel, som kan udløse skattepligt.

Man bør også gemme kvitteringer og tage billeder af de varer, man sælger.

Dette kan hjælpe, hvis Skattestyrelsen beder om dokumentation.

Lån overført via MobilePay skal ligeledes dokumenteres. Det kan være svært at bevise, at en overførsel er et lån, hvis der ikke er tydelig dokumentation.

Det er også en god idé at oprette en skriftlig aftale, når man låner penge til eller fra familie.

Det kan beskytte alle parter, hvis myndighederne skulle interessere sig for transaktionerne.