Overvejer du at købe en brugt Switch 2, så er der især én ting, du skal sørge for at være opmærksom på.
Lige nu læser andre
Hvis du overvejer at købe en brugt Nintendo Switch 2, bør du måske tænke dig om en ekstra gang, da Nintendos såkaldte anti-pirat-politik angiveligt har gjort en række konsoller permanent ubrugelige.
Ifølge mediet IGN delte Reddit-brugeren Bimmytung et opslag, hvor han forklarede, hvordan han købte en brugt Switch 2 fra Walmart, blot for at opdage, at den var blevet ‘bricked’ af Nintendo, da han tændte den.
Tidligere på måneden kom det også frem, at Nintendo har blokeret adgangen til onlinetjenester på konsoller, hvor spillere har brugt MIG Flash, som er et værktøj, der gør det muligt at tage backup af spil.
Før Switch 2 blev lanceret, angav Nintendo i sine brugerbetingelser, at de havde ret til at deaktivere enheder, der er modificerede.
Læs også
“Nintendo kan gøre Nintendo-kontoens tjenester og/eller den relevante Nintendo-enhed permanent ubrugelig, helt eller delvist,” står der ifølge TechRadar.
De berørte vil få vist fejlmeddelelse ‘2124-4508’, som permanent blokerer adgangen til onlinetjenester – og desværre for Reddit-brugeren Bimmytung, var det præcis, hvad han oplevede.
“Har kigget lidt afslappet efter en Switch 2. I dag kørte jeg mellem to arbejdssteder og stoppede ved to forskellige Walmarts. I butik nummer to finder jeg en Mario Kart-udgave i vitrinen og kunne ikke tro mit held,” skrev han.
“Fysisk er den fin, og alt ser ud til at være der. Jeg bemærker, at Mario Kart-koden er skrabet væk. Hmm. Tænker selvfølgelig, om den oprindelige køber har indløst koden og returneret systemet.”
“De havde trukket 50 dollars fra prisen, så jeg tænkte, at jeg ville tage chancen, og at jeg i det mindste havde hardwaren. Købte også en Pro Controller 2, nu jeg var i gang.”
“Kommer hjem og går i gang med opsætningen – og får hurtigt fejlmeddelelse 2124-4508. En hurtig Google-søgning fortæller mig, at jeg er færdig. FML.”
“Heldigvis tog min lokale Walmart den retur uden problemer, men stadig… Jeg ønsker ikke andet end dobbeltsidet gonoré til den person, der har gjort det her.2
Brugere med en ‘bricked’ Switch 2 vil grundlæggende være ude af stand til at spille onlinespil som Mario Kart World, tilgå eShop, Game Chat og meget mere.
Heldigvis kan man være heldig, at butikker som f.eks. Walmart accepterer returneringer, men hvis du køber en brugt konsol på f.eks. eBay eller Den Blå Avis uden at vide, om den er blevet modificeret, så er du uheldig.