Endnu en undersøgelse rejser bekymringer om smartwatches og deres armbånd. Ifølge resultaterne indeholder mange af disse armbånd fra mærker som Apple, Samsung og Fitbit PFAS, som er kemiske forbindelser, der er skadelige for sundheden og svære at nedbryde.
PFAS anvendes primært i vandtætte produkter som tøj og tilbehør og kan udgøre op til 90 procent af sammensætningen i dyrere armbånd, der koster over 30 dollars. Derfor har det vist sig, at mængden af PFAS faktisk er noget højere, end hvad mange har været klar over.
Ifølge mediet Sapotek analyserede forskerne i den omtalte undersøgelse hele 22 armbånd og fandt alarmerende niveauer af PFAS - især forbindelsen PFHxA, der blev påvist i meget høje koncentrationer på over 1000 ppm (dele pr. million) i nogle prøver.
Disse kemikalier kan overføres til huden under brug, hvilket især sker, når brugeren sveder. Risikoen øges, da PFAS kan absorberes gennem huden, komme ind i blodbanen og potentielt forårsage sundhedsproblemer som kræft, hormonforstyrrelser og infertilitet.
EU har allerede forbudt PFHxA, men i USA er der stadig ikke tilstrækkelig regulering af stoffet.
Graham Peaslee, der er en af medforfatterne til undersøgelsen, har påeget det faktum, at koncentrationen af PFHxA i armbånd er markant højere end i andre forbrugsprodukter.
"Disse niveauer af toksiner er så høje, at vi ikke bør bruge dette materiale," udtalte fysikeren i forbindelse med udgivelsen af resultaterne af den chokerende undersøgelse.
Undersøgelsen fremhæver også de miljømæssige konsekvenser, da PFAS er kendt som en 'evighedskemikalie', der ikke let nedbrydes og ophobes i vand, jord og dyreliv.
Forskerne understreger behovet for yderligere undersøgelser af PFAS' optagelse gennem huden og dets langsigtede virkninger på menneskers sundhed. Hvad det vil sige er, at det også er svært at spå om, hvorvidt det kan på sigt kan få konsekvenser at have gået meget med et smartwatch.