Mange Garmin-brugere frygter den særlige 'Blå trekant af død'

Nicolai Busekist

10 timer siden

|

04/02/2025
Gadgets
Foto: Káplár Bálint Áron / Unsplash
Foto: Káplár Bálint Áron / Unsplash
Garmin har været en del i vælten på det seneste, da en lang række af deres brugere har meddelt, at de har haft store problemer med deres ure. Flere har endda sagt, at de slet ikke kan bruge dem længere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

At tænde sit sportsur, blive mødt af en blå trekant på skærmen og derefter ikke kunne gøre noget - det er noget, som Garmin-brugere frygter, efter at problemet i de seneste dage er dukket op massivt blandt folk over hele verden.

En løsning, der virker for alle, findes endnu ikke. Hvis man skulle være så uheldig at blive ramt af den såkaldte 'Blå trekant af død', kan det derfor være svært at finde ud af, hvad man skal gøre ved det. Og det har kun været med til at skrue op for den frygt, der er forbundet med det for mange brugere.

Softwareproblemet, som Garmin kæmper med, har ramt flere modeller, selvom mærket ikke præciserer præcis hvilke.

Ifølge amerikanske medier drejer det sig blandt andet om Garmin Epix Pro (Gen 2), Fenix 7 og 8, Forerunner 165, 255, 265, 955 og 965, Vivoactive 5, Venu 2 og 2 Plus, Lily 2 og Lily 2 Active, Marq Commander (Gen 2) og Edge 1040.

Et væld af fora på nettet er blevet mildest talt oversvømmet af brugere, der klager over problemet og oplever, at deres sportsur ud af det blå er blevet helt ubrugeligt. Garmin har naturligvis meldt ud, at de arbejder intensivt på en løsning.

Problemet har fået navnet 'den blå trekant af døden', fordi det er det eneste, brugerne kan se på deres ur. Det ser ud til at opstå, når brugere forsøger at starte en sportsaktivitet på uret. For andre bliver uret hængende på opstartsskærmen uden at reagere.

Hvis du også oplever denne trekant, så er der sjældent andet at gøre, end at slukke og tænde for uret - og håbe på det bedste derefter.