Morten Lyhne Petersen
VDA-chef Hildegard Müller kalder situationen dramatisk og siger, at fabrikslukninger ikke længere kan undgås.
Der vil forsvinde omkring 225.000 arbejdspladser i den tyske bilindustri inden 2035, og det er 35.000 flere end forudset for få måneder siden. Prognosen kommer fra brancheforeningen VDA og blev uddybet af præsident Hildegard Müller i starten af juli.
Til Bloomberg Television sagde Müller onsdag den 8. juli, at hele Europas bilindustri står midt i det, hun beskriver som en dramatisk konkurrenceevne-krise, hvor omstruktureringer, jobtab og fabrikslukninger ikke længere kan undgås.
Baggrunden er ifølge Müller mange års opsparede problemer: dyr energi, høje lønninger, tunge afgifter og et bureaukrati, som gør det svært for producenterne at hamle op med især kinesiske konkurrenter.
Fabrikslukninger som det nye normale
I en skriftlig udtalelse den 8. juli slog VDA-chefen fast, at tyske bilproducenter skal gennemføre yderligere reformer og justeringer i lyset af det, hun kalder vedvarende og akutte udfordringer for Tyskland som produktionsland. Hun tilføjede, at det desværre også indebærer nødvendige tilpasninger af arbejdsstyrken.
Müller foreslog, at tomme fabriksbygninger fremover skal åbnes for udenlandske producenter, så hver fabrik, man kan fastholde i Tyskland, bidrager til at sikre jobs.
Volkswagen er blevet skoleeksemplet på krisen. Koncernen overvejer at lukke fire tyske fabrikker og skære op til 100.000 stillinger. Müller kaldte VW-situationen retvisende for hele branchen og sagde, at ikke enhver produktionsplacering vil kunne bestå i fremtiden.
Underleverandørerne rammes hårdest
Krisen rammer især underleverandørerne, altså de mindre virksomheder der laver alt fra gearkasser og indsprøjtningssystemer til kabelbundter. Overgangen fra forbrændingsmotor til elmotor betyder færre mekaniske dele og dermed færre hænder på fabriksgulvet.
Alene fra 2019 til 2025 forsvandt cirka 100.000 jobs i den tyske bilindustri, og VDA regner nu med, at yderligere omkring 125.000 vil ryge inden 2035. En elmotor har langt færre bevægelige dele end en forbrændingsmotor, og det er et strukturelt skifte, som ingen omskoling kan udjævne fuldt ud.
Det danske paradoks
For Danmark er timingen prekær. I januar 2026 blev der indregistreret 10.618 nye elbiler herhjemme, hvilket betød, at mere end fire ud af fem nye biler var elbiler. Til sammenligning lå EU-gennemsnittet på 19,3 procent. Danmark er verdensmester i elbil-adoption, men landet producerer ikke selv en eneste bil.
Hver ny dansk elbil kommer fra en fabrik i Wolfsburg, Zwickau, Ingolstadt eller i stigende grad Shanghai. Når VDA nu erklærer, at hjemmemarkedet er så presset, at fabrikker må lukke, rejser det et politisk spørgsmål: hvem skal levere de biler, danskerne skal købe frem mod 2030-målet om en næsten fuldt elektrificeret bilpark?
Kinesiske producenter står klar. SAIC Motor er ved at bygge fabrik i Spanien, og BYD, Nio og Xpeng vinder markedsandele i hele EU. Hvis den europæiske industri krymper hurtigere, end den kan omstille sig, risikerer den grønne omstilling at blive et kinesisk projekt betalt over danske husholdningsbudgetter.
Müller har gentagne gange efterlyst mere teknologi-fleksibilitet i EU’s regulering, blandt andet plads til plug-in hybrider og forbrændingsmotorer på syntetiske brændstoffer. Bruxelles har foreløbig fastholdt 2035-forbuddet mod salg af nye biler med forbrændingsmotor, og det er et loft, som VDA-chefen mener presser industrien hurtigere, end den kan følge med.
