Tesla-test går helt galt: Kunne have været et barn

Nicolai Busekist

3 timer siden

|

17/06/2025
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En test gik helt galt for en Tesla, der har skabt stor bekymring omkring deres problemer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

En afslørende demonstration af Teslas Full Self-Driving-tilstand vækker bekymring om, hvorvidt fuldt autonome biler er klar til at komme ud på vejene.

Tesla har angiveligt udskudt lanceringen af sin kommende fuldelektriske autonome bil, der har fået navnet Cybercab. Det handler bl.a. om, at en nylig demonstration i Austin i Texas en Tesla Model Y, der kørte igennem en skolebus' blinkende lys og stopskilte - og ramte mannequiner i børnestørrelse.

Testene blev udført af The Dawn Project i samarbejde med Tesla Takedown og ResistAustin og viste, at Teslas Full Self-Driving-software gentog den samme fejl otte gange, skriver mediet Engadget.

Det er værd at bemærke, at Teslas autonome kørefunktion officielt kaldes Full Self-Driving (Supervised), og at den 'kræver en fuldt opmærksom fører og vil vise en række eskalerende advarsler, der kræver førerens reaktion'.

Tesla har endda en advarsel, der lyder: "Manglende overholdelse af disse instruktioner kan føre til skade, alvorlige personskader eller dødsfald."

Det er dog ikke første gang, at Teslas FSD-software er kommet i modvind. The Dawn Project - hvis stifter Dan O'Dowd er direktør for et firma, der tilbyder konkurrerende software til selvkørende systemer - har tidligere indrykket annoncer, der advarer om farerne ved Teslas Full Self-Driving og dets manglende evne til at holde tilbage for skolebusser.

I april 2024 var en Model S med Full Self-Driving involveret i en ulykke i Washington, hvor en motorcyklist mistede livet, lyder det også fra Engadget.

Mens forventningerne stiger op mod en mulig lancering af Cybercab, som er planlagt til at finde sted den 22. juni, har virksomhedens direktør delt flere detaljer på det sociale medie X.

Ifølge Elon Musk er Tesla 'ekstremt paranoid omkring sikkerhed, så datoen kan blive ændret'. Derudover skrev Musk også, at 'den første Tesla, der kører selv fra fabrikken hele vejen hjem til en kundes hus, sker den 28. juni'.