Tesla holder data om ulykker for sig selv - kan gavne konkurrenterne

Christian Pedersen

5 timer siden

|

07/06/2025
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tesla har taget en stor beslutning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Når Teslas biler havner i ulykker med selvkørende funktioner som Autopilot og Full Self-Driving aktiveret, bliver det stadig sværere for offentligheden at få indblik i, hvad der egentlig skete.

Tesla har nemlig bedt en amerikansk domstol om at bremse offentliggørelsen af sådanne data.

Anmodningen er rettet mod den føderale trafikmyndighed NHTSA, som tidligere har indsamlet og analyseret oplysninger om hændelser med avancerede førerassistentsystemer.

Tesla frygter, at konkurrenter kan udnytte disse informationer til at få indsigt i deres teknologi og svagheder. Det skriver Mobilsiden.

Washington Post presser på for indsigt

Det amerikanske medie Washington Post har sagsøgt NHTSA for adgang til netop disse oplysninger.

Argumentet er, at offentligheden har krav på at kende til mulige sikkerhedsproblemer og begrænsninger i Teslas teknologi.

Tesla afviser og hævder, at dataene er følsomme og afgivet med en forventning om fortrolighed – også når de stammer fra førere, som frivilligt har indberettet hændelser.

Kritik og spekulation

Kritikere hævder, at Tesla har fundet smuthuller i lovgivningen, der gør det muligt at få centrale detaljer redigeret væk.

Samtidig understreger producenten selv, at ingen af deres systemer gør bilen fuldt selvkørende – ansvaret ligger fortsat hos føreren.

Spekulationerne rejser sig dog: Skjuler Tesla fejl i teknologien?

Hvis uheldene afslører svagheder i systemerne, kan det potentielt skade tilliden til den fuldt autonome fremtid, som selskabet satser massivt på med bl.a. deres kommende Robotaxi.