Jesper Bengtson
Cupra sender sin første bybil på gaden i september med et batteri, der er billigere at bygge og mere tolerant over for daglige fuldopladninger.
Den lille elbil hedder Cupra Raval, den er bygget i Barcelona, og den skal først og fremmest tage kampen op med Volkswagens egne billige modeller på nøjagtig samme tekniske platform. Første version har 37 kWh og en LFP-batteritype, som — modsat de NMC-batterier der ellers dominerer budgetklassen — tåler at blive ladet helt op i hverdagen uden accelereret slitage.
Cupra Raval Plus kombinerer en 99 kW-motor med et nyt lithium-jernfosfat-batteri (LFP), rækker op til 300 kilometer efter WLTP-normen og starter fra omkring 29.000 euro, svarende til cirka 216.000 kroner. Bilen kan bestilles online fra midten af juli og er i handlen fra midten af september 2026.
Samme platform som Volkswagens billige
Ravalen er bygget på Volkswagen-koncernens MEB+-platform, den samme som ligger under Volkswagens kommende ID.Polo, den nye ID.Cross og Skoda Epiq. Koncernen deler altså teknik og batterier mellem sine mærker, men lader hvert brand pudse designet og køredynamikken efter egen kundegruppe.
Cupra positionerer sig som det sportslige og urbane alternativ. Bilen er 4,05 meter lang, altså i klassen under Volkswagen ID.3, og tilbydes i fire udstyrsniveauer med motorer fra 115 til 225 hestekræfter og batterier på enten 37 kWh (LFP) eller 52 kWh (NMC). Topmodellen VZ trækker fra nul til 100 km/t på 6,8 sekunder.
Derfor er LFP-batteriet en fordel for hverdagen
De fleste elbiler i budgetklassen bruger i dag NMC-batterier (nikkel-mangan-kobolt). De er lettere og pakker mere energi, men producenterne fraråder som regel at lade dem helt til 100 procent i det daglige. LFP-batterier tåler derimod fuld opladning uden accelereret slitage, og de fleste bilfabrikanter anbefaler tværtimod at fylde dem helt op med jævne mellemrum.
Green Car Reports beskriver det som en direkte forbrugerfordel og forklarer, at Tesla og Ford beder ejerne af LFP-udstyrede biler om at lade til 100 procent regelmæssigt, blandt andet fordi batteristyringen har brug for det for at kalibrere den viste rækkevidde korrekt. LFP-cellerne bygger desuden på jern og fosfat i stedet for kobolt, hvilket gør dem billigere og mindre følsomme for prisudsving på råvaremarkedet.
Ulempen er kulden. LFP-celler mister markant ydelse ved lave temperaturer, og hurtigopladning om vinteren tager længere tid, hvis batteriet ikke er varmet op på forhånd. Det gør termostyringen ekstra vigtig i en bil, der som Ravalen skal sælges i hele Europa.
Ordrebogen åbner om få uger
Cupra bygger Ravalen på fabrikken i Martorell uden for Barcelona, samme sted som Volkswagens kommende ID.Polo skal rulle af båndet. Med LFP-versionen forsøger spanierne at lægge sig prismæssigt tæt på Volkswagens egne budgetmodeller, samtidig med at de tilbyder et batteri, der bedre passer til den måde de fleste ejere lader op på til daglig, hvor bilen står på stikket derhjemme.
Ravalen skal ifølge Cupra være kulminationen på en stor indsats i mærket, der blev lanceret som selvstændigt brand i 2018 med udspring i Seat. Cupras europæiske ambition er at nå 3,0 procent markedsandel senest i 2030, og Ravalen er nøglemodellen i den plan.
For danske købere er den umiddelbare konsekvens, at konkurrencen i det billigste elbil-segment strammer til hen mod efteråret. Med Cupra Raval, Volkswagens ID.Polo og Skoda Epiq på vej ind i den samme prisklasse på samme platform, kommer valget mellem dem primært til at handle om design, køredynamik og batterikemi.
