Victor Nørgaard
Morgenrutiner handler ofte om kaffe, nyheder og måske en hurtig scroll gennem sociale medier.
De færreste reflekterer over, at små klik på del-knapper kan få langt større konsekvenser, end man forestiller sig.
I takt med at kunstig intelligens er blevet en del af hverdagen, er det ikke længere kun mails og billeder, man kan komme til at sende videre med et enkelt tryk.
Samtaler med AI er på rekordtid blevet en del af både arbejds- og privatlivet. For nogle er det en praktisk hjælper i kalenderen, for andre en støtte i svære perioder.
Fælles for mange brugere er troen på, at samtalerne er fortrolige. Virkeligheden viser sig dog at være mere kompleks.
Skjult fornemmelse af privathed
Ifølge en gennemgang fra mediet Fast Company kan delte links til samtaler nemt findes via søgemaskiner som Google, hvis brugeren ikke aktivt har slået funktionen fra.
Ideen er oprindeligt tænkt som en praktisk måde at dele en samtale med andre, men i praksis betyder det, at store mængder indhold er frit tilgængeligt på nettet.
En hurtig søgning kan derfor give adgang til tusindvis af samtaler.
Nogle af dem handler om uskyldige spørgsmål, mens andre rummer personlige og følsomme oplysninger om sygdom, misbrugserfaringer og arbejdsforhold.
Af hensyn til de involverede har Fast Company valgt ikke at gengive eksempler på indholdet.
Reaktioner fra OpenAI
OpenAI, virksomheden bag ChatGPT, har i længere tid advaret brugere, når de trykker på del-funktionen.
Beskeden gør det klart, at man ikke bør dele følsomme oplysninger, og at delte links kan slettes igen.
Efter afsløringerne har selskabet introduceret en ny mulighed, hvor brugere aktivt kan fravælge, at deres samtaler bliver synlige for søgemaskiner.
Tidligere har også andre selskaber oplevet lignende udfordringer.
Meta, der står bag Llama-modellerne, måtte håndtere, at brugeres input dukkede op offentligt, når indstillingerne ikke blev tilpasset.
Når AI bruges som psykolog
Problemstillingen bliver særligt relevant i takt med, at AI anvendes til meget personlige formål.
En ny undersøgelse fra USA viser, at næsten halvdelen af de adspurgte har brugt kunstig intelligens som støtte ved angst, depression eller andre livskriser.
Til forskel fra klassisk terapi er samtalerne ikke underlagt tavshedspligt, og i visse tilfælde kan oplysninger udleveres til myndigheder, hvis loven kræver det.
OpenAI’s direktør har tidligere understreget, at dette er en realitet, brugerne må forholde sig til.
Dansk iværksætter deler åbent
Den danske iværksætter Martin Thorborg har offentligt fortalt, at han bruger ChatGPT dagligt som rådgiver og sparringspartner.
Han har fodret systemet med oplysninger om blandt andet søvn, blodtryk, kosttilskud samt detaljer fra sit forfatterskab og sin virksomhed.
“Det er jo den person, øh … eller den tingest, der kender mig bedst. Jeg tror, at min kone ville sige det samme,” siger Martin Thorborg til Berlingske.
Ifølge eksperter fra Datatilsynet og Forbrugerrådet Tænk kan brugere dog risikere at miste kontrol over følsomme data, når de deles med kommercielle AI-tjenester.
De fremhæver, at man som bruger bør være bevidst om, at oplysningerne kan ende hos aktører, man ikke selv har givet samtykke til.
