Prisen på samme offentlige lader kan svinge voldsomt alt efter hvilken app du bruger.
I september 2026 kørte 718.300 elbiler rundt på de danske veje, svarende til 24,2 procent af alle personbiler, oplyser Danmarks Statistik i en opgørelse fra 9. oktober. De fleste af dem skal regelmæssigt lade et sted ude i det offentlige rum, og lige dér venter en af de dyreste faldgruber i elbil-økonomien: betalingsmåden.
Prisen for en opladning består sjældent kun af kWh-prisen på skiltet. Oven i den lægges typisk et opstartsgebyr pr. session og i mange tilfælde et roaming-tillæg, hvis du betaler via en anden app eller et ladekort end den operatør, der ejer standeren. Resultatet er, at samme stik kan koste vidt forskelligt alt efter, hvordan du starter opladningen.
Samme lader, tre priser
FDM har tidligere testet forskellen ved en og samme Clever-lader på Firskovvej i Kgs. Lyngby. Her kostede en kWh 8,95 kroner via Clevers egen app, 5,76 kroner via Shell Recharge og omkring 3 kroner via EnBW Mobility, viste testen fra FDM’s forbrugerøkonom Ilyas Dogru. For 50 kWh svarede det til cirka 448 kroner i den dyre ende og 150 kroner i den billige. Pointen fra Dogru var, at valget af app på samme stander kan betyde en forskel på op mod en faktor otte pr. kWh.
Størrelsesordenen holder stadig. Hos OK ligger de vejledende takster i efteråret 2026 på 3,19 kroner pr. kWh ved normal AC-ladning, 3,39 kroner ved hurtigladning og 3,59 kroner ved lynladning over 100 kW, fremgår det af Ladetjek.dks oversigt over offentlige ladepriser. Hos Clever koster lynladning uden abonnement 4,99 kroner pr. kWh, mens den billigste operatør, EV-EL, tager 3,06 kroner, opgør guiden Elbiil.dk i sin pristest for 2026. Hopper du op gennem roaming-leddet, bliver forskellen kun større.
Sådan ser du den reelle pris
EU’s AFIR-forordning har siden 2024 krævet, at prisen pr. kWh skal fremgå tydeligt, før du starter opladningen på standere over 50 kW, og at eventuelle minuttakster og gebyrer skal vises samme sted. I praksis står prisen oftest i appen, du bruger til at starte sessionen, ikke på selve laderen.
Et par vaner gør det nemt at undgå den dyreste løsning:
- Åbn to-tre apps samtidig på laderens placering og sammenlign kWh-pris og opstartsgebyr, før du trykker start. Spirii Go, Monta, Plugsurfing, Shell Recharge og operatørernes egne apps har sjældent samme pris på samme stander.
- Tjek om der er et opstartsgebyr pr. session. Et gebyr på 5-10 kroner betyder lidt ved en fuld opladning, men meget, hvis du kun lader en halv times tid.
- Brug operatørens egen app på netop deres ladere. Det er ikke altid billigst, men det er næsten altid dét, der fjerner roaming-tillægget.
- Lad hjemme, når du kan. Hjemmeladning koster omkring 1,40 kroner pr. kWh i 2026 mod 3,50 kroner og opefter ude, viser Ladetjek.dks sammenligning.
Pas også på skiltene
Ved siden af de rene prisfælder er der et andet fordyrende lag, du bør kende, hvis du lader på gadeplan. FDM har advaret mod offentlige ladepladser med skilte som “Kun opladning af elkøretøjer”. Her kan en p-afgift på 510 kroner falde, hvis bilen af tekniske grunde ikke modtager strøm, mens parkeringsvagten tjekker, efter en dom ved Retten i Randers. FDM’s chefkonsulent Dennis Lange har overfor FDM advaret om, at man reelt må kalkulere med en merudgift på 510 kroner, hver gang man lader på en offentlig lader med opladningskrav.
Væksten i antallet af elbiler lægger samtidig pres på elnettet, og en ny prioriteringsplan afgør, hvem der kommer først på i spidsbelastningstimerne.
Før du kører hen til en bestemt stander, kan det betale sig at åbne to-tre af de store ladeapps og sammenligne prisen på netop det stik, du vil bruge: forskellen på samme lader kan være flere kroner pr. kWh.