Sebastian Juul
EU-Parlamentets transportudvalg skulle have afgjort det omstridte 2035-forbud mod nye benzin- og dieselbiler i denne måned, men afstemningen er trukket tilbage.
Udvalget var ellers sat til at behandle sagen 5. oktober, men den er nu udskudt med omkring to uger, og den endelige plenar-afstemning i EU-Parlamentet er planlagt til 23. november. Begrundelsen er, at midtergrupperne i parlamentet stadig har brug for tid til at finde et fælles ståsted om, hvor meget af 2035-forbuddet der skal pilles ned.
Striden handler ikke længere om, hvorvidt forbuddet skal lempes, men om hvor meget. EU-Kommissionens eget forslag fra december 2025 vil sænke CO2-kravet fra 100 til 90 procent sammenlignet med 2021-niveauet. Det svarer til et flådegennemsnit på 11 gram CO2 pr. kilometer i 2035, hvor det efter de oprindelige regler skulle have været nul. Kommissionen regner selv med, at 27 til 29 procent af alle nye biler i EU dermed stadig kan have en forbrændingsmotor efter 2035.
Grønt stål og e-brændstoffer bliver fribilletter
Forslaget indeholder en række fleksibilitets-mekanismer, der skal gøre det lettere for bilproducenterne at ramme 90-procent-målet uden at lave rene elbiler. Op til 7 procent af fladen kan dækkes ved at bruge CO2-fattigt stål, og yderligere 3 procent kan tælles med, hvis bilerne kan køre på klimaneutrale e-brændstoffer. Små elbiler under 4,20 meter vægter desuden tungere i opgørelsen gennem såkaldte super-credits.
For 2030-delmålet gælder noget tilsvarende: Producenterne skal ikke ramme målet i det enkelte år, men må regne et gennemsnit over tre år fra 2030 til 2032, så en dårlig sæson kan opvejes.
Berlin og Paris vil længere ned
Flere af de store medlemslande vil skrue endnu mere på forslaget. Tysklands kansler Friedrich Merz og Frankrigs præsident Emmanuel Macron er blevet enige om at kræve et mål på mindst 80 procent i stedet for Kommissionens 90, hvilket vil give yderligere ti procentpoints lempelse. Det vil i praksis betyde, at endnu flere nye benzin- og dieselbiler kan sælges i hele EU efter 2035.
Den linje ligger stik imod den officielle holdning hos EU’s største partigruppe, Det Europæiske Folkeparti (EPP), der bakker Kommissionens 90-procent-forslag op. Gruppens forhandler Jens Gieseke har gentaget, at ni ud af ti nye biler i EU dermed skal være elektriske fra 2035. De socialdemokratiske grupper vil omvendt have, at man helt skrotter idéen om at ændre det oprindelige mål.
Danmark kan ikke selv bestemme reglerne
Udfaldet rammer også danske bilkøbere, selv om Danmark har kørt sin egen kurs. CO2-grænserne er del af EU’s typegodkendelse, der afgør hvilke modeller en producent overhovedet må sætte på markedet, og den gælder ensartet på tværs af alle 27 lande. Et dansk særforbud mod nye forbrændingsbiler er derfor ikke muligt uden en EU-ændring.
I praksis har Danmark alligevel kørt forrest. Omkring 70 procent af alle nye biler, der sælges herhjemme, er elbiler, oplyser FDMs forbrugerøkonom Ilyas Dogru, mens EU-gennemsnittet ligger på 16 procent. Han vurderer, at en lempelse af 2035-reglerne næppe får stor betydning for danske købere, fordi afgiftssystemet herhjemme uanset udfaldet gør el-modellerne mest attraktive. Danske købere står allerede for en af de højeste elbil-andele i EU, og den udvikling er drevet af priser og afgifter, ikke af selve 2035-reglen.
Transportudvalget forventes at prøve en ny afstemning senere i oktober. Den endelige stemme falder i plenarsalen i Strasbourg 23. november.
