Sebastian Juul
Folketinget har vedtaget en akutplan, der omfordeler køen til et overfyldt elnet.
Et bredt flertal af partierne stod bag, da Folketinget 1. oktober 2026 vedtog en ny akutplan for elnettet. Med loven bliver princippet om “først til mølle” afskaffet, og i stedet skal Energinet og de lokale netselskaber fordele tilslutninger efter en politisk fastsat prioritering i fire kategorier.
Baggrunden er simpel: Pladsen på elnettet er sluppet op, og nye forbrugere kan ikke bare kobles til, som de har lyst. For danskere der ejer eller overvejer en elbil, er det ikke en teoretisk problemstilling. Ved udgangen af september 2026 var der 719.527 indregistrerede elbiler i Danmark, svarende til 24,2 procent af alle personbiler.
Elbiler kommer ind forrest
Almindelige husstande, nye boliger og samfundskritiske funktioner som sundhed, forsvar og beredskab placeres i den højeste prioritet. Her kommer også familier, der skal have sat en ladestander op til deres elbil.
Næste niveau dækker elektrificering af transport, varme og industri sammen med vedvarende energi, brint og Power-to-X. Energilagre som batterianlæg havner i tredje kategori, mens store datacentre som udgangspunkt skubbes bagerst, medmindre de er knyttet til samfundskritiske funktioner.
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa har tidligere forklaret logikken sådan: “Vi vil vægte samfundshensyn øverst, og så må udenlandske datacentre stille sig bagerst. Vi vil prioritere områder som forsvar og sundhed, men også helt almindelige husstande og familier, der køber en elbil og skal have en ladestander.”
For at sætte størrelsen i perspektiv: Ét enkelt datacenter med et årligt forbrug på 350 megawatt svarer ifølge DR’s dækning til kapaciteten for 73 ladeparker langs motorvejene, 31.800 private ladestandere eller 50.000 luft-til-vand-varmepumper.
Store ladeparker må væbne sig med tålmodighed
Fredningen gælder dog ikke alle former for elbil-opladning. Mindre, kommercielle ladeprojekter med et effektbehov på op til 3 megawatt får høj prioritet, men større depotladning til busser og lastbiler eller nye motorvejs-ladeparker falder typisk i kategori to, oplyser Dansk Erhverv.
Erhvervsorganisationen peger samtidig på, at loven ikke løser problemet med det samme. En juridisk strid mellem forsyningsmyndighederne og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har allerede skabt uklarhed om, hvor hurtigt systemet reelt kan fordele kapaciteten.
Pladsmanglen er heller ikke ny. Energinet standsede nye tilslutninger tilbage i marts 2026, og for de største ansøgere kan ventetiden ligge fem til ti år ude i fremtiden, hvis der ikke tilføres mere kapacitet.
Regeringen advarer selv om bagsiden
Allerede inden afstemningen havde regeringen erkendt, at det kan give problemer at frede elbilerne, mens andre sektorer bliver bedt om at udjævne forbruget, skrev Altinget i august. Elbilerne lader ofte om aftenen og natten, hvor nettet i forvejen er mest belastet lokalt, og den risiko flytter loven ikke på.
Enhedslistens Lisbeth Torfing, der også stemte for, opsummerede linjen kort i Folketinget: “Vi sætter datacentre bagerst og danske hjem forrest.”
Loven træder i kraft 12. oktober 2026. Fra den dato skal Energinet og netselskaberne behandle nye ansøgninger efter det nye prioriterings-system.
