Sebastian Juul
Fremløbstemperaturen er den vigtigste knap på din varmepumpe, og de fleste kører den for højt.
Efteråret er begyndt, og varmepumpen er ved at tage over efter sommerens pause. Men rigtig mange danske husejere lader anlægget køre videre med den indstilling, montøren efterlod det med, selv om få minutter ved styringen kan trække flere procenter af den kommende vinters elregning.
Kernen er fremløbstemperaturen, altså hvor varmt vandet er, når det forlader varmepumpen og løber ud i gulvvarmen eller radiatorerne. Jo lavere den er, jo mindre skal kompressoren arbejde, og jo mindre strøm bruger anlægget. Ifølge varmepumpeproducenten Viessmann falder varmeudgifterne med omkring 2,5 procent for hver grad, fremløbstemperaturen sænkes.
Sådan finder du det rigtige niveau
Til gulvvarme i en velisoleret bolig ligger det optimale niveau som regel mellem 25 og 35 grader, og i kolde perioder sjældent over 40-45 grader. Moderne panelradiatorer klarer sig typisk med 55-60 grader, mens ældre, små radiatorer kan kræve helt op til 70-90 grader for at levere nok varme.
SparEnergi anbefaler, at man om efteråret starter med 35-40 grader og hæver gradvist, efterhånden som vejret bliver koldere. Tommelfingerreglen er, at man skruer cirka fem grader op på anlægget, hver gang vejret bliver fem grader koldere, og trækker tilbage igen om foråret. Alene den sæsonjustering kan spare op til fem procent af varmeforbruget til rumopvarmning, hvis anlægget ikke gør det automatisk.
Kravet er, at rummene stadig bliver varme nok. Bliver de ikke det, er fremløbet sat for lavt, og så skruer man forsigtigt op i små spring.
Skru én grad ned i stuen
Selve rumtemperaturen betyder mindst lige så meget som varmepumpens indstilling. Energistyrelsen anbefaler 18-20 grader i hjemmet og oplyser, at man sparer omkring fem procent på varmeregningen for hver grad, man skruer ned.
Går man fra 22 til 20 grader i stuen, taler man altså om en tocifret procentbesparelse over en fyringssæson uden dyr ombygning. Under 18 grader bør man ikke gå, fordi luftfugtigheden ellers øger risikoen for skimmel.
Natsænkning kan give ekstra: SparEnergi peger på, at man kan sænke rumtemperaturen 2-3 grader om natten og når huset står tomt. Har du gulvvarme, skal du dog være opmærksom på, at betondæk reagerer langsomt, og en aggressiv natsænkning kan betyde, at varmepumpen bruger ekstra strøm på at komme op i temperatur igen om morgenen.
Flyt forbruget og hold filteret rent
Timeafregning gør det interessant at kigge på, hvornår varmepumpen arbejder hårdest. Mange nyere varmepumper kan programmeres til at sænke driften eller helt slukke, når spotprisen (den løbende elpris opgjort time for time) topper, typisk sidst på eftermiddagen og først på aftenen.
En anden dyr detalje er den indbyggede elpatron, som mange varmepumper bruger som backup ved lave udetemperaturer. Den kører på ren el uden varmepumpens virkningsgrad og er direkte bekostelig i drift. SparEnergi anbefaler at minimere brugen eller sætte den til kun at aktiveres ved bestemte temperaturgrænser.
Endelig filtrene: en luft-til-luft-varmepumpe med tilstoppet filter bruger mere strøm på at flytte den samme varme. Hvis manualen ikke angiver andet, kan man rense filteret cirka én gang om måneden ifølge SparEnergi. På de fleste modeller sidder filtrene bag frontpanelet på indedelen og kan skylles i lunkent vand.
Er du i tvivl om, hvor fremløbet står nu, ligger indstillingen typisk på varmepumpens display eller i den tilhørende app under “varmekurve” eller lignende. Skriv den nuværende værdi ned, før du ændrer noget, og justér én grad ad gangen med et par dages mellemrum.
