Emil Martesen
Selvbetjeningskasser skubber kontanterne stille ud af butikkerne, selvom butikkerne officielt tager imod sedler.
Næsten halvdelen af de europæiske butikker med selvbetjeningskasser tager slet ikke imod kontanter ved disse terminaler, og Den Europæiske Centralbank advarer om, at kunderne oplever kontantbetaling som mindre og mindre velkommen, selvom butikkerne på papiret stadig accepterer sedler og mønter.
Det viser en ny undersøgelse, som ECB offentliggjorde 13. august 2026, og som bygger på svar fra 8.205 virksomheder i alle 21 eurolande. På overfladen ser billedet fredeligt ud: 92 procent af butikkerne accepterer stadig kontanter, en anelse mere end de 90 procent i 2024.
Selvbetjeningskassen er bagdøren
Under overskriften gemmer sig et andet mønster. 13 procent af eurozonens butikker har indført selvbetjeningskasser, og i næsten halvdelen af de butikker er kontanter helt umulige at bruge ved terminalen, viser ECB-undersøgelsen. Dertil kommer, at hver fjerde butik aktivt har taget skridt til at skubbe kunderne over på digitale betalinger.
Effekten er, at kontantbetaling gradvist bliver upraktisk uden formelt at blive afskaffet. ECB skriver, at “selvom de fleste virksomheder accepterer kontanter og siger, at de gør det, kan kundernes opfattelse af, at kontanter accepteres, alligevel falde, fordi virksomhederne har gjort det mindre bekvemt at betale med sedler og mønter”.
Mobilbetalinger har samtidig taget et gevaldigt spring. Andelen af butikker, der tager imod mobilbetaling, er næsten fordoblet fra 36 procent i 2024 til 68 procent i 2026, mens kortbetaling ligger stabilt på 88 procent.
Kontanternes rolle i Danmark
Danmark er allerede langt fremme i den udvikling. Kun ni procent af alle handler i fysiske butikker blev sidste år betalt med kontanter, oplyser Danmarks Nationalbank.
Paradoksalt nok stiger antallet af danskere, der ligger inde med kontanter derhjemme. Over 40 procent har nu mere end 1.000 kroner liggende, hvilket er den højeste andel, siden Nationalbanken begyndte at måle i 2017. Knap syv ud af ti med den sum ser dem som et beredskab, hvis kort- eller mobilbetaling går ned.
Uden om butikslinjen har Nets to gange på et år ramt landsdækkende nedbrud, senest i maj 2026. “Det er positivt, at flere danskere har et kontantberedskab, og at de fleste kan lave straksbetalinger”, siger Ulrik Nødgaard, direktør i Nationalbanken.
Butikkerne må ikke bare skrue ned for kontanterne
I Danmark er hovedreglen den samme som i det meste af EU: kontanter skal accepteres. Butikker og andre betalingsmodtagere har efter kontantreglen pligt til at tage imod sedler og mønter mellem klokken seks om morgenen og ti om aftenen, oplyser Forbrugerombudsmanden. Overtrædelse straffes med bøde.
Undtagelserne er ret snævre. Butikker i områder, der af Rigspolitiet er udpeget som særligt røveriudsatte, må slutte kontantåbningen klokken otte om aftenen. Ubemandede selvbetjeningsmiljøer som ubemandede tankstationer er undtaget, mens apoteker og tandlæger skal tage imod kontanter i hele deres åbningstid.
Reglen kan ikke omgås ved at hænge et skilt op om, at butikken foretrækker kort, eller ved at hævde, at der ikke er byttepenge i kassen. Men den ECB-tendens, som centralbanken nu sætter ord på, viser, at butikkerne ikke behøver at afvise kontanter for at skubbe kunderne væk fra dem. Det er nok at flytte betalingen hen til en terminal, hvor sedlerne aldrig får plads.
