Jesper Bengtson
Donghu-laboratoriet i Wuhan har sat sin tredje verdensrekord på et halvt år og sigter nu mod hyperloop-hastigheder omkring 1.000 km/t i vakuumrør.
Forsøget fandt sted på Donghu-laboratoriets én kilometer lange magnetbane i Wuhan i det centrale Kina. Køretøjet nåede topfart efter omkring 600 meter og stod stille igen efter otte sekunder, oplyser det statslige nyhedsbureau Xinhua.
Den gennemsnitlige acceleration var 41,9 meter i sekundet i anden potens, svarende til omkring 4,2 gange tyngdekraften. Til sammenligning oplever jagerpiloter typisk mellem 4 og 9 g i skarpe manøvrer, mens en Formel 1-bil rammer omkring 5 g under hård opbremsning, ifølge en teknisk gennemgang hos Maglev.net.
Tredje verdensrekord på seks måneder
Rekorden er den tredje fra samme testbane inden for et halvt år. Den 16. juni 2025 ramte laboratoriet 650 km/t, den 14. juli fulgte 700 km/t, og i slutningen af december kom de 800 km/t.
Teknologien kombinerer permanent-magnet-baseret levitation med elektromagnetisk fremdrift. I praksis betyder det lineære elmotorer, der skubber køretøjet frem uden mekanisk kontakt til banen. Hjul-mod-skinne-friktionen forsvinder, og kun luftmodstanden er tilbage at bekæmpe.
De tre problemer, som ingeniørerne har måttet knække, er aerodynamisk stabilitet ved ekstreme hastigheder, trådløs kommunikation med meget lav forsinkelse, og præcisionsstyring af de lineære motorer. Alle tre er af en anden karakter end på et almindeligt højhastighedstog, hvor et hjul stadig holder toget nede.
Fra 600 km/t på skinner til 1.000 km/t i rør
Til perspektiv sigter Kinas mest fremskredne kommercielle maglev-projekt, en CRRC-udviklet passager-prototype, mod en topfart på 600 km/t. Donghu-testens 800 km/t ligger allerede et pænt stykke over.
Det egentlige mål ligger dog endnu højere. Forsøget blev afviklet ved svagt reduceret lufttryk, hvilket peger direkte mod såkaldte vakuumrør-baner: lange, delvist tomme rør, hvor et køretøj kan bevæge sig næsten uden luftmodstand. Konceptet, populært kendt som hyperloop, sigter mod hastigheder omkring 1.000 km/t.
Donghu-laboratoriet fremhæver selv fire anvendelser: næste generations højhastigheds-maglev til passagerer, ultra-hurtige elektromagnetiske slæder til rumfarts- og forsvarstest, katapultsystemer til satellitter og rumfartøjer, og bredere elektromagnetiske affyringsopgaver på forsvarsområdet.
Farten er det mindste problem
Selve topfarten er ikke den hårdeste nød at knække, understreger de kinesiske ingeniører. Testkøretøjet er ubemandet og fungerer som forskningsplatform, ikke som prototype til passagertransport.
De reelle udfordringer for et fremtidigt passagersystem er komforten under acceleration, sikkerheden ved nødsituationer i et lufttomt rør, og økonomien i at bygge hundredvis af kilometer bane med millimeter-tolerancer.
Alligevel flytter hvert nyt tal presset over på Europa og USA, hvor tilsvarende testbaner enten er indstillet eller aldrig kom længere end små demonstrationer. Bygger Kina i det næste årti en fungerende vakuumrør-korridor, kan afstande som Berlin-Beijing pludselig ligge i samme rejsetid som en flyvetur, uden flyet.
