Interne mails viser, at Tesla har presset den hollandske myndighed til at forsegle sikkerhedsdata bag FSD-godkendelsen. Nu skal EU tage stilling.
Dokumenterne, som Reuters har fået aktindsigt i, afslører at Tesla siden slutningen af 2024 har lagt pres på den nederlandske køretøjsmyndighed RDW for at holde tests, målekriterier og sikkerhedsanalyser bag Full Self-Driving-godkendelsen skjult for offentligheden. Nyheden blev bragt 6. august og har sendt rystelser gennem EU’s regulator-system få uger inden en afgørende afstemning.
RDW gav Tesla foreløbig typegodkendelse til FSD Supervised den 10. april 2026 og har siden været den drivende kraft bag at få systemet blåstemplet i hele EU. Men hverken de tekniske testkriterier eller de sikkerhedsdata, der ligger til grund for godkendelsen, er blevet gjort tilgængelige for offentligheden. RDW henviser til, at en frigivelse ville krænke Teslas forretningshemmeligheder.
Tesla krævede dokumenter aldrig blev frigivet
I en mailudveksling forud for godkendelsen bad en Tesla-repræsentant ifølge Reuters RDW om at bekræfte, at bestemte dokumenter “aldrig” ville blive frigivet, og pressede myndigheden på, hvordan den ville sikre, at materialet forblev “afskærmet fra offentlig indsigt”. Tesla har efter det oplyste betinget sit videre samarbejde med RDW af, at dokumenterne aldrig kommer ud.
RDW selv oplyser, at godkendelsen bygger på “mere end 18 måneders evaluering, over 1,6 millioner kilometers testkørsel på offentlige EU-veje, mere end 13.000 ture med kunder og 4.500 scenarier på lukket bane”. Men de underliggende måledata er stadig hemmelige.
RDW’s egen vurdering af FSD har også skiftet karakter. I april 2026 konkluderede myndigheden, at systemet var “mere sikkert end andre førerassistentsystemer”. To måneder senere blev formuleringen nedgraderet til “mindst lige så sikkert som andre førerassistentsystemer”, uden at RDW har fremlagt belæg for nogen af de to udmeldinger.
Seks lande sidder med testdata under bordet
Reuters har spurgt regulatorer i seks europæiske lande om at frigive FSD-testdata. Alle har afvist med samme begrundelse. Ud over Holland gælder det Tyskland, Frankrig, Finland, Norge og Danmark. RDW har ifølge nyhedsbureauet gengivet Teslas krav om fortrolighed nærmest ordret i sin egen begrundelse for hemmeligholdelsen.
Kritikken kommer fra flere sider. Transportsikkerhedsprofessor Oliver Carsten siger til Reuters, at han ikke ser nogen grund til, at data ikke kan gøres offentlige. Frank Mütze fra European Transport Safety Council er på samme linje og påpeger, at regulatorerne har gjort deres arbejde, men at det ikke er godt nok, når offentligheden ikke kan se resultaterne.
Frankrig har som det eneste EU-land offentligt sagt fra over for FSD. Den franske transportminister har afvist godkendelsen med henvisning til bekymringer om hastighedsoverskridelser og utilstrækkelig overvågning af, om føreren rent faktisk holder øje med vejen. Finland har ligeledes stillet spørgsmål ved systemets adfærd på stejle og snoede veje.
EU-afstemning i oktober kan udbrede FSD til hele Europa
Det store spørgsmål afgøres 6. oktober 2026, hvor EU’s tekniske komité for motorkøretøjer skal stemme om at gøre den nederlandske godkendelse gældende i alle 27 medlemslande. Beslutningen kræver kvalificeret flertal, altså støtte fra mindst 55 procent af medlemslandene, som samtidig repræsenterer mindst 65 procent af EU’s befolkning.
Går afstemningen igennem, får Tesla en fælles EU-typegodkendelse. Bliver den forkastet, bortfalder den hollandske foreløbige godkendelse efter seks måneder, og så kan FSD Supervised ikke længere markedsføres i EU-lande.
For danske Tesla-ejere er sagen mere end teori. Færdselsstyrelsen godkendte foreløbigt FSD Supervised i Danmark 9. juni 2026 på baggrund af den hollandske afgørelse, og styrelsen har allerede skrevet, at den danske godkendelse automatisk bortfalder, hvis EU-Kommissionen ikke godkender systemet. Cirka 30.000 af de omkring 95.000 Tesla-biler i Danmark har den hardware, der skal til for at kunne aktivere abonnementet, der koster 750 kroner om måneden.
Med den nye afsløring om hemmeligholdelsen står de danske ejere nu i en situation, hvor selve grundlaget for godkendelsen ikke kan efterprøves af hverken forbrugere, forskere eller uafhængige eksperter, indtil EU tager stilling i oktober.