Emil Martesen
Kinas statsråd har på én gang tændt for otte nye atomreaktorer fordelt på fire byggeprojekter.
Beslutningen faldt på et statsrådsmøde ledet af premierminister Li Qiang den 31. juli 2026 og løber op i mere end 170 milliarder yuan, svarende til omkring 170 milliarder kroner. Til sammenligning har hele EU i skrivende stund ni reaktorer under opførelse.
De otte enheder skal bygges i Zhejiang, Guangdong, Liaoning og Shandong. Fire af dem skal opføres med den nye Hualong One 2.0-teknologi, som er en videreudviklet udgave af Kinas egen tredjegenerations trykvandsreaktor, oplyser Nuclear Engineering International. Reaktorerne på Taipingling-værket i Guangdong får hver en kapacitet på 1.217 megawatt, mens de to Guohe One-enheder i Laiyang i Shandong hver leverer 1.543 megawatt.
Godkendelsen fordeles på tre statsejede kæmper. CNNC står for anlæggene i Jinqimen og Zhuanghe, CGN for Taipingling, og SPIC for Laiyang, ifølge World Nuclear News.
Kina bygger i et tempo Europa ikke matcher
Otte reaktorer på ét møde er ikke usædvanligt for Kina længere. Siden 2022 har landet godkendt 49 nye atomreaktorer med samlede investeringer på knap 1.000 milliarder yuan, altså omkring 1.000 milliarder kroner. Ved udgangen af april 2026 havde landet 60 reaktorer i kommerciel drift og 36 under opførelse med en samlet installeret effekt på 125 gigawatt.
Kontrasten til Europa er markant. EU havde 98 gigawatt installeret atomkraft-kapacitet i 2025, og der er kun ni reaktorer under opførelse i hele Unionen fordelt på fire lande, oplyser World Nuclear Association. Kun Slovakiet og Ungarn har aktive nybyggerier i gang lige nu: Mochovce 4 fik indladet brændsel i juli 2026, og første beton til Paks II blev støbt i februar 2026.
Første udrulning af Hualong One 2.0
Godkendelsen markerer også et teknologisk skift. Enhederne i Jinqimen og Taipingling bliver de første, hvor Kina tager den opdaterede Hualong One 2.0 i brug, mens Laiyang bliver springbrættet for masseproduktion af Guohe One-designet, der er Kinas eget svar på den amerikanske AP1000. Statsrådet krævede samtidig, at reaktorerne skal “opføres og drives i overensstemmelse med de højeste globale sikkerhedsstandarder”.
Det fulde Laiyang-anlæg er planlagt til seks enheder med en samlet investering på 128,3 milliarder yuan og ventes at blive Kinas største atomkraftværk målt på installeret effekt, ifølge branchemediet Nuclear Engineering International.
Mål: 110 gigawatt i drift inden 2030
Kinas ambitioner er langt fra ovre. Landet sigter efter cirka 110 gigawatt atomkraft i drift inden 2030 mod de knap 63 gigawatt, der var installeret ved udgangen af 2025. For at nå det mål skal Kina fordoble sin driftskapacitet på blot fem år, et tempo ingen anden økonomi kommer i nærheden af.
Beslutningen falder på et tidspunkt, hvor både EU-lande og USA diskuterer, om atomkraft kan spille en større rolle i den grønne omstilling og i at dække det voksende elforbrug fra datacentre og AI. Mens den debat trækker ud i Europa, bygger Kina videre.
