Jesper Bengtson
Batteri, dæk og forrude er mest udsatte, når temperaturen stiger over 30 grader.
En dansk sommer med rekordvarme går hårdt ud over bilen. DMI’s vejrstation i Aars i det vestlige Himmerland målte 34,5 grader den 30. juli, og kombineret med 37,0 grader i juni er der ifølge DMI ikke målt så voldsom sommervarme i to måneder i træk siden 1948.
Den slags temperaturer belaster ikke kun bilister, men også de komponenter, der får bilen til at køre. Både bilklubber og europæiske eksperter peger på det samme mønster: den mest kostbare skade rammer i varmen, men viser sig ofte først senere.
Batteriet slides ned uden du ved det
Startbatteriet er det, der lider mest i sommervarmen. Den amerikanske bilorganisation AAA påpeger, at et batteri, der holdes ved omkring 25 grader, kan holde op mod fem år, mens et batteri i vedvarende hedebølger kan miste op til halvdelen af sin levetid og ende omkring 30 måneder.
Årsagen er kemisk. De høje temperaturer får elektrolytten inde i batteriet til at fordampe, og blypladerne tager skade, så batteriet gradvist mister evnen til at holde på ladningen. Skaden mærkes typisk ikke i selve sommeren, men først når kulden om vinteren gør det svært for et allerede svækket batteri at trække motoren rundt.
Den tyske bilorganisation ADAC peger konsekvent på startbatteriet som den hyppigste årsag til, at bilerne holder stille, og det står for mere end 40 procent af alle vejhjælpsopkald. Det er netop i de varme måneder, at grundlaget for fejlene bliver lagt.
Dæk kan sprænge på motorvejen
Dækkene er den anden store risiko. Gummiet bliver hårdere og slides hurtigere ved høj varme, og især for lavt dæktryk kan blive farligt, når asfalten er varm.
ADAC anbefaler direkte, at bilister øger dæktrykket med mindst 0,2 bar i forhold til bilfabrikantens normale angivelse, når man kører i høje temperaturer. Et underoppumpet dæk deformerer sig for meget under kørslen, og friktionsvarmen kan sammen med den varme asfalt få dækket til at sprænge.
Særligt gælder det ferielæssede biler på lange strækninger. FDM peger på, at ferielast og motorvejsfart øger risikoen, og at dæktrykket altid skal måles på kolde dæk for at give et retvisende tal, da varme dæk viser 0,2 til 0,3 bar for højt.
Forrude og motor tåler ikke temperaturchok
Har forruden et lille stenslag, kan varmen alene være nok til at få revnen til at brede sig. Den klassiske fejl er at hælde koldt vand på en overophedet forrude eller at starte klimaanlægget for hårdt op, mens ruden står bagende varm i solen.
Det pludselige temperaturskift kan udvide en lille skade til en revne, der løber tværs over hele ruden.
Motorens kølesystem arbejder også på grænsen. Køler bilen ikke ordentligt i varmen, risikerer man toppakningen, og det er en dyr reparation.
Bliver temperaturmåleren for høj under kørslen, er tricket paradoksalt nok at skrue op for kabinevarmen. Det trækker varme væk fra motoren og kan købe minutter nok til at nå et værksted, før skaden er sket.
Praktisk tjek inden ferieturen
Rådene fra både ADAC og FDM peger i samme retning. Tjek dæktrykket på kolde dæk, læg 0,2 bar oven i det anbefalede, når bilen er tungt lastet og skal på motorvej, og få kølesystem og batteri set efter, hvis bilen begynder at have svært ved at starte om morgenen.
En hedebølge som den, Danmark har oplevet flere gange denne sommer, ser man ikke direkte på bilen. Men skaden er der, og den viser sig sjældent på et belejligt tidspunkt.
