Morten Lyhne Petersen
Bruxelles har sænket presset på industrien, men den nye kvoteafgift på brændstof kommer stadig, og danske bilister får regningen.
EU-Kommissionen præsenterede fredag den 17. juli 2026 en revision af klimakvotesystemet, der reducerer tempoet i CO2-nedskæringerne for industri, luftfart og skibsfart. Fra 2031 til 2035 skal udledningerne skæres med 3,7 procent årligt mod tidligere 4,3 procent, og fra 2036 falder tempoet yderligere til 1,7 procent årligt.
Lettelsen gælder dog ikke bilisterne. Den nye kvoteordning for brændstof, kaldet ETS2, ligger fast, og både benzin og diesel bliver dyrere fra næste år.
Sådan rammer ETS2 din tankregning
ETS2 er et selvstændigt kvotesystem, der dækker udledninger fra vejtransport og opvarmning i bygninger. Systemet er såkaldt upstream, og det er derfor brændstofleverandørerne, ikke bilejerne, der køber kvoterne, men regningen sendes videre til forbrugerne gennem højere priser ved pumpen.
EU-landene og Europa-Parlamentet blev i marts 2026 enige om at udskyde den fulde start med et år, så systemet først træder i kraft 1. januar 2028. Auktionerne over CO2-kvoterne begynder alligevel allerede i 2027, og systemet er fuldt indfaset i 2030.
Ministeriet: Over en krone dyrere pr. liter
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har beregnet, at kvoteafgiften alene gør en liter benzin 1,09 kroner dyrere og en liter diesel 1,17 kroner dyrere sammenlignet med prisniveauet i december 2023. Beregningerne er offentliggjort i et svar til Folketinget og refereret af interesseorganisationen FDM.
For en bilist, der kører 20.000 kilometer om året, svarer det ifølge FDM’s egne beregninger til en merudgift i omegnen af 1.300 kroner årligt, uanset om bilen kører på benzin eller diesel.
Prisloft skal dæmpe de værste stigninger
For at undgå voldsomme prisspring har EU indbygget en sikkerhedsmekanisme i systemet. Bliver kvoteprisen for høj, sendes ekstra kvoter i omløb for at trække prisen ned igen. Kommissionen har oplyst, at aftalen fra juni 2026 fordobler mængden af kvoter, der kan udløses, hvis prisen overskrider en fastsat tærskel.
Tærsklen er sat til 45 euro pr. ton CO2 målt i 2020-priser, hvilket omregnet svarer til godt 335 kroner. Justeret for inflation ligger tærsklen tættere på 60 euro, eller cirka 450 kroner, når systemet træder i kraft.
For at afbøde konsekvenserne for lavindkomstfamilier oprettes en social klimafond, der sammen med medlemsstaternes medfinansiering ventes at mobilisere mindst 86,7 milliarder euro i perioden 2026 til 2032, svarende til omkring 646 milliarder kroner.
Reformen skal blidgøre industrien
Kritikken af klimakvotesystemet har været voksende fra dele af det europæiske erhvervsliv, og EU-Kommissionen forsøger med det nye forslag at balancere klimaambitioner og konkurrenceevne. Klimakommissær Wopke Hoekstra sagde ved fremlæggelsen, at kommissionen ønsker at gøre kvotesystemet til et redskab, der kan understøtte investeringer i tråd med EU’s mål for klima, konkurrenceevne og energiuafhængighed, refererer det italienske dagblad Il Sole 24 Ore.
Selv om industrien får en mildere kurve, ændrer det ikke på ETS2. For danske bilister betyder det, at prisen ved pumpen begynder at bevæge sig opad allerede fra 2027, og den fulde effekt slår igennem i 2030.
