Jesper Bengtson
1.367 danskere anmeldte falske SMS’er til politiet i juni, det højeste antal nogensinde.
Tallene kommer fra Nationalt Center for It-Kriminalitet (NCIK) under politiet og blev offentliggjort i denne uge. Til sammenligning modtog centret 445 anmeldelser i april og 394 i maj, mens juni sidste år kun bød på 187 sager.
“Det vi har set, er, at juni nu er den måned, hvor vi har modtaget flest anmeldelser om falske sms-beskeder, siden vi begyndte at måle på det,” siger Kresten Munksgaard, afdelingsleder for forebyggelse, analyse og digital patruljering i NCIK.
Han peger på en enkel forklaring på stigningen: “Helt banalt skyldes det, at der er kriminelle, som lige nu sender uforholdsmæssigt mange falske sms’er ud til danskerne.”
SMS er blevet svindlernes foretrukne kanal
Den danske stigning følger et globalt mønster. SMS-svindel, også kaldet smishing, udgør nu 35 procent af alle phishing-angreb ifølge en opgørelse fra sikkerhedsfirmaet SentinelOne fra marts 2026.
Væksten går kun én vej. Anti-Phishing Working Group registrerede en stigning i volumen på 30-40 procent kvartal for kvartal i fjerde kvartal af 2025, og branchen peger på, at klikraten i smishing-simuleringer er højere end i klassiske email-forsøg.
Mange danskere har tillid til afsendernavne i deres SMS-app, og på små skærme er det svært at se, om en URL er ægte. Det udnytter bagmændene systematisk.
Sådan er det typiske angreb bygget op
Et smishing-angreb starter næsten altid med en kort besked, der ligner den fra en velkendt afsender. NCIK har identificeret flere aktuelle eksempler, hvor bagmændene udgiver sig for at være parkeringsselskaberne Q-Park og Apcoa, pakkeleverandøren Dao eller sundhedsappen Min Læge.
Beskeden fører videre til en falsk loginside, der ser næsten identisk ud med den ægte, og hvor bagmændene høster kortoplysninger, adgangskode eller MitID-koder i realtid. Bider offeret ikke på linket, følger nogle bagmænd op med et telefonopkald, hvor en person i den anden ende udgiver sig for at være medarbejder i banken eller en myndighed.
At omfanget kan være enormt, viser en sag fra Sydøstjyllands Politi. I oktober 2025 blev to unge mænd på 19 og 20 år idømt fængsel for at have udsendt mindst 28.000 svindel-SMS’er og forsøgt at bedrage danskerne for mindst 800.000 kroner.
Sådan reagerer du på en mistænkelig besked
Danske banker er blandt de mest efterlignede afsendere i svindel-SMS’er. Danske Bank slår fast, at “din bank vil aldrig bede dig om sådanne oplysninger via e-mail, sms eller telefon“. Det gælder pinkoder, adgangskoder og MitID.
Politiets råd er lige så konkret. “Det er meget vigtigt, at man vænner sig til, i stedet for at klikke på et link i en sms, så går man ind i sin browser og finder hovedhjemmesiden,” siger Kresten Munksgaard.
Han tilføjer, at mørketallet formentlig er langt større end de 1.367 anmeldelser: “Vi ved jo, at der er rigtig mange danskere, som ikke anmelder det til os, fordi de heldigvis ikke indtaster deres oplysninger.”
Med sommerferie, rejseaktivitet og ekstra pakkeforsendelser i juli og august advarer både banker og politi om, at antallet af forsøg typisk stiger yderligere i denne periode.
