Morten Lyhne Petersen
Den 22. juli udløber fristen for AI-udbydere til at underskrive EU’s nye transparens-kodeks.
Kodeksen skal gøre det lettere for tjenester som ChatGPT, Gemini og Copilot at dokumentere, at de overholder EU’s kommende regler om at mærke AI-indhold. Fra 2. august 2026 træder selve reglerne i kraft.
Herefter skal alle chatbots og AI-assistenter tydeligt informere brugeren om, at der er tale om en maskine, senest ved første interaktion, og AI-genereret indhold som deepfakes skal mærkes som kunstigt genereret eller manipuleret. Bøder for manglende overholdelse kan nå 15 millioner euro eller tre procent af den globale årlige omsætning, afhængigt af hvad der er højest.
Deadline klokken 18 dansk tid
Fristen for at komme på EU’s indledende signaturliste er 22. juli 2026 klokken 18.00 CEST, oplyser Europa-Kommissionens kontor for digital strategi. Underskriften er formelt frivillig, men den giver en juridisk fordel: signaturvirksomheder kan læne sig op ad kodeksen som dokumentation for at overholde Artikel 50 i AI Act.
Kodeksen dækker to hovedområder. Den ene handler om maskinlæsbar mærkning af AI-genereret tekst, billede, lyd og video. Den anden handler om synlig mærkning af deepfakes og AI-genereret tekst, der udgives med det formål at informere offentligheden om samfundsvigtige emner.
Virksomheder, der ikke skriver under, skal selv bevise, at de lever op til reglerne, når markedsovervågningen kigger dem efter i sømmene.
Hvad ændrer sig for danske brugere
Reglerne rammer alle AI-tjenester, som danskere kan tilgå, uanset hvor virksomheden er placeret. Fra 2. august skal en samtale med en chatbot indledes med en advarsel om, at afsenderen ikke er et menneske, medmindre det er åbenlyst for en rimelig informeret bruger.
Informationen skal gives på en klar og skelnelig måde, som Artikel 50 formulerer det. Politiets AI-værktøjer til at opdage, forebygge eller efterforske strafbare forhold er undtaget, hvis der er passende sikkerhedsforanstaltninger på plads.
Kravene dækker også de virtuelle assistenter og autonome agenter, som er blevet mere udbredte det seneste år. Kort sagt: hvis en tjeneste taler, skriver eller genererer indhold på egen hånd, skal den fortælle brugeren, at der ikke sidder et menneske i den anden ende.
Vandmærke-krav udskudt til december
En del af transparensreglerne aktiveres først senere. En omnibus-aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet fra 7. maj 2026 udskød kravet om maskinlæsbar mærkning af syntetisk AI-indhold fra 2. august til 2. december 2026.
De store amerikanske AI-udbydere skrev allerede sidste sommer under på en separat kodeks for såkaldte general-purpose AI-modeller, altså grundmodellerne bag tjenesterne. Den nye transparens-kodeks er en selvstændig aftale, og virksomhederne skal underskrive den særskilt for at få den juridiske dækning fra 22. juli.
For danske forbrugere betyder ændringerne, at man i løbet af sommeren og efteråret vil begynde at se tydelige AI-advarsler, når man åbner en chatbot eller læser en artikel, der er delvist genereret af sprogmodeller.
