Morten Lyhne Petersen
Jo varmere panelerne bliver, jo mindre strøm producerer de.
Det lyder bagvendt, men forårsvejret med kølig luft og høj sol er ofte bedre for solcellerne end den varmeste juli-eftermiddag. Et solpanel mister typisk mellem 0,3 og 0,5 procent af sin effekt for hver grad, panelets temperatur overstiger 25°C, oplyser solcelleplatformen Solar.com i sin gennemgang af temperaturkoefficienter. Det kaldes panelets temperaturkoefficient.
På en dansk sommerdag, hvor selve panelet kan blive 50 til 65 grader varmt, lægger det sig hurtigt sammen til et tab på mellem 10 og 15 procent i forhold til den effekt, panelet er mærket med.
Fysikken bag det varme tab
Solceller udnytter ikke varme, de udnytter lyspartikler. Når siliciumet i cellen bliver varmt, falder den spænding, cellen kan levere, og det er den primære årsag til effekttabet. Tabet er målbart og dokumenteret i PVGIS-manualen fra Europa-Kommissionens fælles forskningscenter, der beregner solcelleudbytte i hele Europa.
Forskellen mellem et frit ophængt panel og et panel, der sidder klemt op ad et tag uden luftbevægelse, er markant. Når luften bag panelerne ikke kan slippe væk, stiger modultemperaturen mærkbart ved fuld sol.
Forår slår sommer i Danmark
Den danske produktion bekræfter mønsteret. April 2023 satte rekord med en solproduktion på 405,6 GWh, oplyste brancheorganisationen Green Power Denmark i en pressemeddelelse. Den måned producerede danske solceller 40 procent mere end den hidtidige rekordmåned, juni 2022, og 55 procent mere end april året før.
Kombinationen af lange lyse dage, klar himmel og lave temperaturer giver i praksis et bedre udbytte end den varmere sommer, hvor panelerne sveder sig gennem effektkurven.
Sådan reducerer du tabet
Antallet af danske husstande med solceller på taget er vokset kraftigt. Pr. marts 2025 var der 147.076 aktive private solcelleanlæg under 15 kW i Danmark, viser tal fra Energistyrelsen, som cleantech-virksomheden 1KOMMA5° har fået aktindsigt i. For den store gruppe nye ejere er der penge at hente på at forstå varmens betydning.
Den vigtigste enkeltfaktor er ventilation under panelerne. Et åbent luftrum mellem tag og panel lader varmen slippe væk og holder modultemperaturen nede. Frit stående anlæg, hvor luften kan strømme bag panelerne, kører køligere end fuldt integrerede tagløsninger, hvor varmen lukkes inde.
Også hældningen spiller en rolle. En stejlere vinkel mod syd giver mere udbytte i forår og efterår, hvor solen står lavere på himlen, og det er netop i de måneder, panelerne arbejder mest effektivt. Den, der overvejer et anlæg, kan med fordel kigge mod en montør, der prioriterer luftgab og hældning frem for det reneste designudtryk.
Solcellerne taber stadig effekt i den varme sommer. Men forskellen mellem et godt og dårligt monteret anlæg er flere procent om året, og det rammer direkte på elregningen.
