Morten Lyhne Petersen
Mercedes-Benz signalerer at koncernen vil bygge militærudstyr, hvis Europa beder om det.
Topchef Ola Källenius sagde det i maj i et interview, og udtalelsen kom samtidig med at både Volkswagen og forsvarsgiganten Rheinmetall arbejder på at omstille tysk bilindustri til våben og militære køretøjer.
“Verden er blevet mere uforudsigelig, og jeg synes, det er ganske klart, at Europa er nødt til at styrke sine forsvarskapaciteter. Hvis vi kan spille en positiv rolle i det, ville vi være parate til det,” sagde Källenius ifølge Euronews.
Mercedes-chefen lagde samtidig vægt på, at bilindustriens styrke er præcisionsproduktion i store mængder, og at den kompetence kan overføres til militærudstyr. Eventuel forsvarsproduktion vil forblive en lille andel af koncernens forretning, men Källenius beskriver det som en voksende niche, der også kan bidrage til bundlinjen.
Tysk bilindustri søger nye markeder
Udmeldingen falder midt i en hård periode for de tyske bilproducenter. Mercedes-Benz’ overskud faldt sidste år med omkring 49 procent fra 10,4 milliarder euro til 5,3 milliarder euro, mens omsætningen gik tilbage med cirka ni procent, skriver Euronews.
Konkurrenten Volkswagen er længere fremme i overvejelserne. Topchef Oliver Blume har varslet, at koncernen senere i år træffer beslutning om militære transportkøretøjer på fabrikken i Osnabrück. Samtidig undersøger Rheinmetall, om bilunderleverandør-fabrikker i Neuss og Berlin kan omstilles til forsvarsproduktion.
Bevægelsen er ikke tilfældig. Europas regeringer pumper historisk store beløb i forsvar, og de industrielle aktører, der har overskudskapacitet og præcisionsproduktion, står med en åbning, de ikke har haft i årtier.
Dansk forsvarsbudget på 3,5 procent
Også Danmark indgår i den europæiske oprustning. Regeringen besluttede tidligere på året at hæve forsvarsudgifterne, så de allerede i 2026 når 3,5 procent af BNP, oplyser Forsvarsministeriet.
Det betyder, at det danske forsvar over de kommende år skal købe ind for milliarder, og en stor del af leverandørerne findes uden for landets grænser. Tyske industrigiganter, der nu åbner for militærproduktion, er en del af det marked.
Patriotisme eller forretning
Det er svært at adskille de strategiske udmeldinger fra den økonomiske virkelighed. Når en koncern som Mercedes-Benz, der traditionelt har holdt sig langt fra våbenindustrien, taler om at “bidrage” til Europas forsvar, sker det i en periode med pres på indtjeningen og overkapacitet på flere fabrikker.
Källenius gjorde det klart, at en eventuel forsvarsforretning ikke skal vælte koncernens fokus på personbiler og varevogne. Men selv en lille andel af et hastigt voksende europæisk forsvarsmarked kan ifølge ham bidrage mærkbart til bundlinjen.
Hverken Mercedes-Benz eller Volkswagen har lagt konkrete planer frem. Beslutningen i Osnabrück ventes senere i år, og indtil videre er der tale om signaler, ikke om kontrakter.
