Morten Lyhne Petersen
EU har åbnet for, at 16-årige kan komme bag rattet i en helt rigtig bil.
Det nye kørekortdirektiv fra EU indfører en ny B1-kategori, der lader teenagere på 16 år køre biler med en totalvægt op til 2.500 kilo, så længe en spærre forhindrer dem i at komme over 45 km/t. Reglerne skal være indført i national lovgivning senest i november 2029, oplyser EU-Kommissionen.
I praksis taler vi om en kraftigt opgraderet udgave af de mikrobiler, der allerede ruller rundt i Frankrig, Italien og Tyskland. Kategorien er valgfri for medlemslandene, og Danmark har endnu ikke besluttet, om B1 overhovedet indføres herhjemme.
Hvilke biler holder sig under 2.500 kilo og 45 km/t
Dagens udvalg af 45-kilometers-mikrobiler kommer primært fra tre franske producenter: Aixam, Microcar (en del af Ligier-koncernen) og Ligier selv. Aixam-modeller med 45 km/t-spærre klassificeres som L6e-quadricycler på grund af vægt og topfart, en EU-køretøjsklasse, der ligger mellem knallert og rigtig bil.
De fleste af modellerne vejer mellem 350 og 450 kilo og kører på enten en lille dieselmotor fra Kubota eller et batteri på under 20 kWh. Det betyder, at B1-grænsen på 2.500 kilo i praksis åbner for langt tungere biler, end markedet leverer i dag. En typisk Aixam Coupé eller Ligier JS50 ligger så langt under vægtgrænsen, at en kommende generation af lidt tungere elektriske mikrobiler stadig vil være inden for skiven.
Der er allerede signaler om, at producenterne forbereder sig på et større ungdomssegment, og elbil-varianter som eAixam og Ligier Myli er blevet kerneprodukter de seneste år.
Det må din 16-årige IKKE køre
Selv om vægtgrænsen er rummelig, sætter de 45 km/t en hård grænse for, hvad B1-bilen kan være. Det udelukker stort set alt, hvad de fleste danske familier tænker på som “en bil”.
En Tesla Model Y vejer omkring 1.900 kilo og holder sig dermed under vægten, men kategoriens hastighedsspærre udelukker den fuldstændigt. Det samme gælder VW ID.3, Hyundai Kona Electric, Renault Clio og hver eneste almindelig benzin- eller dieselbil i Danmark. B1 handler ikke om at give 16-årige adgang til en hverdagsbil, men om at åbne for en speciel kategori af langsomme køretøjer.
Til sammenligning må man med et dansk knallertførerbevis i dag køre 45 km/t på en lille knallert eller en lille 4-hjulet “knallertbil”, typisk under 425 kilo. B1 ville i givet fald bygge ovenpå med en langt tungere konstruktion og dermed mere plads, sikkerhedsudstyr og rækkevidde, men med samme topfart.
Den svenske advarsel
Det er især erfaringerne fra Sverige, der har skabt debat om B1-kategorien. Svenske 15-årige har i årevis kunnet køre såkaldte A-traktorer, hastighedsbegrænsede personbiler ombygget til 30 km/t. Trafiksikkerhedsorganisationen ETSC peger på, at det er gået den forkerte vej.
Risikoen for at dø eller blive kvæstet i et sammenstød med en A-traktor er mere end fire gange højere end ved en almindelig bil, oplyser ETSC med henvisning til svensk trafikforskning. Politiet i Sverige har samtidig konstateret, at hastighedsspærrerne næsten altid var blevet pillet ved i de ulykker, betjentene undersøgte.
Den europæiske trafiksikkerhedsorganisation opfordrer derfor medlemslandene til at lade være med at indføre B1, fordi reglerne åbner for biler op til 2,5 ton ved 45 km/t, hvilket er højere end den svenske grænse på 30 km/t.
17-årige får almindeligt B-kørekort med ledsager
Hvor B1 er valgfri, er der til gengæld en regel, der vil ramme alle medlemslande. EU indfører en fælles ordning for ledsaget kørsel for 17-årige, så de kan tage almindeligt B-kørekort, hvis de kører sammen med en erfaren bilist, bekræfter Europa-Kommissionen.
Danmark har allerede en ledsageordning fra 17 år. Direktivet hæver desuden vægtgrænsen for almindeligt B-kørekort fra 3.500 til 4.250 kilo, men kun for alternativt drevne køretøjer som elbiler og brintbiler.
