Morten Lyhne Petersen
Alle nye biler i Danmark skal advare, når du kører for hurtigt. Du kan slå det fra — men kun indtil næste gang du starter bilen.
Funktionen hedder Intelligent Speed Assistance, til daglig forkortet ISA, og den har været lovpligtig i alle nye biler i EU siden 7. juli 2024. Siden da har bilister landet over måttet vænne sig til, at instrumentbrættet både bipper, vibrerer eller direkte dæmper gassen, hvis speedometernålen kryber over fartgrænsen.
Reglen kommer fra EU’s General Safety Regulation, og den gælder hver eneste personbil, der bliver typegodkendt og solgt ny i Unionen. Kravet trådte i kraft i to faser, først for nye bilmodeller i juli 2022, og to år senere for samtlige nyregistreringer.
EU-Kommissionen forventer, at pakken af obligatoriske førerassistenter samlet vil redde over 25.000 liv og forhindre mindst 140.000 alvorlige kvæstelser på de europæiske veje frem mod 2038.
Sådan ved bilen, hvad du må køre
ISA er ifølge EU-Kommissionens udlægning af forordningen “et system, der hjælper føreren med at holde den passende hastighed for vejmiljøet ved at give dedikeret og passende feedback”.
Bag det noget tørre EU-sprog gemmer sig to teknologier, der arbejder sammen. En lille kamerasensor bag forruden læser de fysiske vejskilte, mens bilens kortdata kender den generelle fartgrænse på den vej, du befinder dig på. De to kilder krydstjekker hinanden, så bilen kan vise dig den korrekte grænse, også når et skilt er skjult bag en lastbil eller dækket af sne.
Det er den samme tilgang, som flere store leverandører af køreassistance bygger på. Mobileye beskriver eksempelvis sin løsning som en redundant kombination af kamera og crowdsourcet kortdata, så systemet stadig kender fartgrænsen, når kameraet ikke har frit udsyn.
Bil-bippet kommer i fire varianter
Bilproducenterne får lov at vælge mellem fire metoder, når de skal advare føreren. Det fremgår direkte af Kommissionens tekniske gennemgang af reglerne.
De to mest udbredte er kaskaderet akustisk advarsel, hvor en lampe lyser, før en bip-lyd skærer igennem, og kaskaderet vibrationsadvarsel, hvor speederen begynder at ryste under foden. Den tredje variant er haptisk feedback, hvor pedalen presser modstand op mod skoen. Den fjerde, og mest indgribende, er en egentlig fartstyring, der dæmper motorkraften, indtil bilen er nede under grænsen igen.
Uanset hvilken variant producenten har valgt, kan føreren altid tilsidesætte systemet. Det sker ifølge regelteksten ved “en aktiv handling, for eksempel ved at trykke speederen hårdere eller dybere ned”.
Du kan slå den fra, men kun for én tur
Det er her, mange bilister bliver forvirrede. ISA kan godt deaktiveres, men kun for den igangværende køretur. Forordningen kræver nemlig, at systemet automatisk genaktiveres ved hver start af bilen, uanset om du slog det fra dagen før.
Med andre ord skal du ind i menuen, finde funktionen og slukke den, hver gang du sætter dig bag rattet, hvis du ikke vil høre den. Og det er ikke nødvendigvis nemt. Den danske bilistorganisation FDM peger på, at processen langtfra er ligetil i de fleste biler.
“I de fleste biler skal man i dag gennem en ulogisk menustruktur for at kunne slå systemet fra”, siger Søren W. Rasmussen, biltester hos FDM.
Dansk infrastruktur driller systemet
Kritikken fra FDM handler ikke kun om menuer. Den handler også om, at ISA i dansk virkelighed ofte rammer ved siden af, fordi de digitale kortdata halter.
“Det er ærgerligt, at man har fravalgt et digitalt vejkort, som nogle af vores nabolande har, for det vil gøre det meget nemmere at få korrekte fartgrænser ind i bilerne”, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM, om den manglende danske kortbase.
Konsekvensen er, at ISA i en del nye biler i Danmark giver alarmer på de forkerte tidspunkter, for eksempel når kameraet misforstår et byzoneskilt og ikke registrerer den underforståede grænse på 50 kilometer i timen.
“Systemerne skal gøre os bedre som bilister, men som de fungerer nu, forstyrrer de mere, end de hjælper”, siger Torben Lund Kudsk.
