Morten Lyhne Petersen
Metas AI-regning for 2026 svarer til to tredjedele af hele den danske offentlige sektors årlige budget.
Det amerikanske teknologiselskab Meta, der ejer Facebook, Instagram og WhatsApp, oplyste ved sit seneste kvartalsregnskab i april, at selskabet i 2026 forventer at bruge mellem 125 og 145 mia. dollar på datacentre, chips og infrastruktur til kunstig intelligens. Omregnet til danske kroner svarer det til 875 til godt 1.000 mia. kroner.
Til sammenligning brugte Meta 72,2 mia. dollar på samme post i 2025, oplyser Fortune. Det betyder, at selskabet i værste fald fordobler sit allerede rekordhøje forbrug på blot et år.
Selskabet skriver selv i sin meddelelse, at opjusteringen skyldes “forventninger til højere komponentpriser i år og, i mindre grad, ekstra datacenter-omkostninger for at understøtte fremtidig kapacitet”.
Større end de fleste landes statsbudgetter
Tallet er svært at fatte. Den samlede danske offentlige sektors udgifter, altså stat, regioner og kommuner tilsammen, lå i 2025 på 1.469,9 mia. kroner, ifølge Danmarks Statistik.
Det vil sige, at Meta alene i 2026 planlægger at bruge et beløb på AI, der svarer til omkring to tredjedele af alt, hvad den danske velfærdsstat bruger på sundhed, uddannelse, pension, infrastruktur og forsvar tilsammen på et helt år.
Og Meta er ikke alene. Microsoft har samtidig løftet sit eget capex-budget til 190 mia. dollar for 2026, hvoraf finansdirektør Amy Hood har oplyst, at 25 mia. dollar direkte skyldes stigende priser på hukommelseschips og andre komponenter, skriver Tom’s Hardware.
Derfor bliver din næste mobil dyrere
Den massive efterspørgsel fra Big Tech vælter ned på almindelige forbrugere via en flaskehals i hukommelsesindustrien.
AI-chips fra blandt andre Nvidia kræver enorme mængder såkaldt HBM-hukommelse, altså højhastigheds-RAM specielt designet til AI. Producenter som Samsung, SK Hynix og Micron har derfor omlagt deres fabrikker fra at lave almindelig DRAM, som sidder i pc’er og smartphones, til den langt mere indbringende AI-hukommelse.
Resultatet er prischok. Prisen på én type DRAM steg 75 procent på blot én måned fra december til januar, rapporterer Fortune. DRAM kan ifølge samme analyse snart udgøre 30 procent af omkostningerne på en billig smartphone, mere end en tredobling i forhold til primo 2025.
Analyseinstituttet IDC forventer, at PC-priserne stiger fire til seks procent i et moderat scenarie og helt op til otte procent i et pessimistisk scenarie i løbet af 2026. For smartphones venter IDC tre til fem procents prisstigning i moderat scenarie og op til otte procent i værste tilfælde, fremgår det af instituttets analyse.
Sony og Nintendo overvejer konsekvenserne
Konsekvenserne rækker længere end mobiler og bærbare. Sony overvejer ifølge Fortunes kilder at udskyde lanceringen af næste PlayStation til 2028 eller 2029, og Nintendo overvejer prisstigninger på Switch 2 i løbet af 2026.
Samtidig advarer IDC om, at hele markedet kan skrumpe. Pc-salget kan falde med op til 8,9 procent og smartphone-salget med op til 5,2 procent, hvis hukommelsesmanglen forværres.
Den dårlige nyhed for forbrugerne er, at situationen ikke forventes at lette foreløbigt. Hukommelsesindustrien forventer en vækst i produktionen, der ligger under det historiske gennemsnit i hele 2026, og ny kapacitet i større omfang kommer tidligst online sent i 2027.
