Mikkel Petersen
I skuffer og skabe rundt om i landet ligger der stadig genstande, som de færreste aner værdien af lige nu.
I mange danske hjem ligger der ældre elektronik, som for længst er blevet erstattet af nyere og smartere løsninger.
Et bestemt lille kamera fra 1990’erne har dog fået en uventet renæssance.
Det analoge kompaktkamera Olympus Mju-II er på kort tid blevet et eftertragtet samlerobjekt, og mange opdager først sent, at et tilsyneladende støvet apparat i skuffen kan have fået betydelig værdi.
Den analoge interesse vokser
Interessen for analog fotografering er ikke længere begrænset til en lille gruppe entusiaster.
Flere fotografer vender tilbage til filmen, fordi den tilbyder en mere bevidst og langsommelig proces end den digitale hverdag. Antallet af billeder er begrænset, og hvert tryk på udløseren kræver omtanke.
Denne tilgang appellerer især i en tid, hvor billeder ellers produceres i store mængder og sjældent får lang levetid.
Det skriver montbutikken.
Hvorfor netop Olympus Mju-II skiller sig ud
Olympus Mju-II kombinerer enkel betjening med teknisk kvalitet. Kameraet er udstyret med en lysstærk 35mm f/2.8-linse, hurtig autofokus og en robust, vejrresistent konstruktion.
Formatet gør det let at have med i lommen, samtidig med at billedresultaterne lever op til kravene hos mere erfarne fotografer. Kombinationen af pålidelighed og billedkvalitet har gjort modellen særligt eftertragtet.
Et marked i bevægelse
Efterspørgslen på Mju-II er steget markant, og priserne har fulgt med. Hvor kameraet tidligere kunne købes billigt i genbrugsbutikker, handles velholdte eksemplarer i dag til væsentligt højere beløb.
Udbuddet er begrænset, og interessen rækker langt ud over Danmarks grænser, hvilket presser priserne yderligere op.
Sådan vurderes standen
Kameraets værdi afhænger i høj grad af dets funktionelle tilstand.
Linsen bør være fri for ridser og indvendig tåge, blitzfunktionen skal fungere stabilt, og filmtransporten skal køre jævnt. Små tekniske fejl kan have stor betydning for prisen.
Mere end nostalgi
Den stigende interesse handler ikke udelukkende om nostalgi. Filmfotografi tilbyder en fysisk og varig form for dokumentation, som adskiller sig fra digitale billeder.
Når et hverdagskamera fra 1990’erne i dag handles som et eftertragtet objekt, afspejler det et ønske om billeder med større tyngde og længere levetid.
For nogle begynder den erkendelse i en støvet skuffe derhjemme.
