Jesper Bengtson
Et australsk forskerhold har bygget et batteri, der lades helt op på tre minutter.
Batteriet er vand-baseret og bruger zink og jod i stedet for lithium, og forskerne bag opgør holdbarheden til over 60.000 lade-cyklusser. Alligevel er telefonen ikke på tegnebrættet.
Bag arbejdet står lektor Zhongfan Jia og hans hold ved Flinders University i Australien. Deres celle kan i den mest aggressive tilstand oplades til fuld kapacitet på tre minutter og holde til over 60.000 cyklusser med en kapacitet på 150 milliampere-timer per gram aktivt materiale. Skruer forskerne ladetiden op til syv minutter, kan cellen levere 200 mAh/g, dog kun i 8.000 cyklusser.
Studiet er udgivet i det tyske fagtidsskrift Angewandte Chemie International Edition den 18. august 2026 med titlen “Caging Polyhalide Anions in Polycyclodextrin for Long-Lasting Aqueous Zinc-Iodine Batteries”.
Stivelse løser et gammelt problem
Zink-jod-batteriet er ikke en ny idé, men indtil nu er kemien løbet af sporet. Jod-molekylerne har haft det med at vandre gennem cellen, hvor de burde blive, og kapaciteten er faldet hurtigt.
Flinders-forskerne har omgået problemet ved at fange jod-molekylerne i et bur af cyclodextrin, et ringformet sukkermolekyle udvundet af stivelse. Materialet har en vand-tiltrækkende yderside og en hydrofob inderside, der virker som en fælde for de urolige jod-forbindelser.
Cellen kører på 1,3 til 1,4 volt og bruger en vandig elektrolyt frem for de brandfarlige, organiske væsker, som lithium-ion-batterier er kendt for.
Ikke til din næste mobil
Selvom overskrifter om “fuld telefon på tre minutter” allerede kører, er det ikke det scenarie, forskerne selv taler om.
“Genopladelige vandige zink-jod-batterier tegner til at være et brugbart alternativ til lithium-ion-batterier til storskala-energilagring,” siger Zhongfan Jia i Flinders Universitys pressemeddelelse.
Det er nøgleordet: storskala-lagring. Zink-jod-cellernes energitæthed er stadig så lav, at et batteri med brugbar kapacitet fylder mere end i en telefon eller elbil. Til gengæld er råvarerne billige og rigelige, og cellen brænder ikke.
Det gør teknologien attraktiv til de store batterianlæg, der udjævner produktionen fra sol og vind.
Australien producerer selv mellem 20 og 28 procent af verdens zink, og forskerholdet arbejder nu med industrien om at bygge en prototype-platform for cellen. En kommerciel dato er ikke meldt ud.
