Jesper Bengtson
Prisen på en ny pc dækker næsten altid en Windows-licens du kan afvise og få refunderet.
En europæisk kampagne forsøger at gøre det til en overkommelig ting for almindelige forbrugere at slippe for den regning, hvis de alligevel vil bruge Linux eller et andet system.
Initiativet hedder Refund4Freedom og er lanceret af Free Software Foundation Europe (FSFE) og Italian Linux Society den 29. maj 2025. Portalen samler procedurer, skabeloner og eksempler fra brugere, der har fået deres Windows-licens refunderet af producenten efter at have afvist slutbrugeraftalen.
Selve retten til refusion står i Microsofts egen slutbrugeraftale. Aftalen henviser køberen videre til hardwareproducenten, hvis Windows ikke tages i brug: “you may contact the manufacturer or installer to determine its return policy and return the software or computer for a refund or credit under that policy”, som formuleringen lyder i den gældende licenstekst.
Beløbene varierer efter mærke
Refund4Freedom har samlet konkrete refusionsbeløb fra brugere, der har været igennem processen. Højeste dokumenterede beløb ligger hos Acer med op til 129 euro (cirka 960 kroner), mens Lenovo har refunderet mellem 42 og 75 euro (cirka 310-560 kroner). Dell er noteret for 51 euro, HP for 61 euro, MSI for 40 euro og Asus i spændet 9-65 euro afhængigt af Windows-udgaven.
Portalen oplyser at samlede refusioner i enkeltsager har nået omkring 150 euro (cirka 1.120 kroner), når advokat- og procesomkostninger tælles med.
Producenternes praksis er meget forskellig. Lenovo og Acer har en offentliggjort procedure, men kræver at pc’en sendes ind til et servicecenter. Asus tager kun imod refusionskrav pr. e-mail og kun hvis køberen har afvist slutbrugeraftalen ved første opstart og skriver inden for 30 dage. HP og Dell har ingen publiceret refusionsproces.
Sådan gør du i praksis
Portalen anbefaler fire trin. Først skal købskontrakt og aftalevilkår dokumenteres med foto eller video, og køberen bør ifølge vejledningen ikke formatere eller slette computerens lager, før kravet er behandlet. Derefter kontaktes producenten pr. telefon, chat eller e-mail, og al korrespondance gemmes med dato og navn. Afvises kravet, sendes en formel refusionsformular, og går sagen stadig i hårdknude, henvises italienske forbrugere til at klage til den italienske konkurrencemyndighed AGCM.
Vejledningen er skrevet med italiensk retspraksis for øje, men princippet i slutbrugeraftalen gælder i hele EU. FSFE oplyser at kampagnen skal udvides fra Italien til flere europæiske lande, og en polsk udgave er allerede tilgængelig.
Retssag mod Lenovo gav 149.000 kroner i bod
Baggrunden for kampagnen er en italiensk sag, der har fastslået, at retten til refusion kan håndhæves ved domstolene. Udvikleren Luca Bonissi købte i marts 2018 en Lenovo Ideapad og krævede 42 euro tilbage for den Windows-licens, han ikke ville bruge. Fredsdommeren i Monza gav ham medhold i juni 2019, men Lenovo ankede sagen med et 59 siders indlæg og 15 anbringender.
I december 2020 forkastede Retten i Monza samtlige indsigelser og pålagde Lenovo at betale 20.000 euro (cirka 149.000 kroner) i pønalerstatning for at have misbrugt appelproceduren. Bonissi donerede efterfølgende 15.000 euro af beløbet til FSFE.
Amerikanske Tom’s Hardware, der har dækket portalens lancering, fremhæver især advarslen om ikke at slette harddisken, før producenten har svaret: uden det oprindelige system installeret er det svært at bevise, at Windows aldrig blev taget i brug.
Danske forbrugere er dækket af de samme EU-regler om urimelige aftalevilkår som italienske og polske købere, og Microsofts licenstekst er den samme i hele Europa. Den italienske klageadgang til AGCM har ikke en direkte parallel i Danmark, men Forbrugerklagenævnet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen behandler tilsvarende sager om aftalevilkår og produktbundling.
